Danmarks yndlings spise!

Stegt flæsk & persillesovs

Så blev Danmarks National ret kåret:

- Vi bruger en milliard kroner om året på kultur, og det er godt, at vi er et land, der gør det. Men madkultur er da mindst lige så vigtigt som for eksempel ballet og kunst. Og madkulturen i Danmark er blevet glemt i mange år. Med afstemningen har vi fået en rigtig god debat om dansk madkultur, siger Dan Jørgensen.

 

Når nu den kære Fødevareminister så flittigt tager ordet "madkultur" i brug - blandt andet i ovenstående citat, så er det fordi det ikke mindst er noget som lægger os alle på sinde. Men det er nu også virkelig interessant, at vi i Danmark, i afstemningen om Nationalretten - på trods af et "flerkulturelt" samfund", har valgt en ret med svinekød, trods det, at en stor skare i Danmark, rent faktisk ikke spiser netop denne fødevare. Men hvad er det dog med det "Trynedyr", der er så kulturelt og som har vundet så enormt stort indpas i vores madhjerter???

 

Her følger lidt highlights, fra meget interessant læsning af Fruen: Else Marie Boyhus

 Teori: (1998) Grisen, 9-18

Ø  Svinet har altid givet anledning til debat

Ø  Svinet har ikke i sig selv en påtrængende karakteristisk smag, den indbyder til tilberedninger, hvor der tilsættes mange smagselementer.

Ø  Tamsvinet – stammer fra Lilleasiens Anatolien

Ø  Paradoks: fx. Islam dømmer grisen som uren vs. hos de nordiske folk, var grisen agtet.

Ø  I DK: svineholdet var størst i de skovrige egne: ”en skovs værdi blev ikke beregnet efter, hvor meget træ den kunne levere, men efter hvor mange svin den kunne føde”

Ø  ”Man mente, og man mener stadig, at svinenes oprodning af skovbunden fremmer skovens fornyelse”

Ø  1800 tallet: svineproduktionen ændret

Ø  Oldenfodring af svin

Ø  Svin måtte selv anskaffe deres føde, de levede af affald (forår og sommer: afgrøder, vinter: levede af affald fra husholdningen)

Ø  Grisen var en livsforsikring: var den i trivsel, så var man sikret mad et helt år.

Ø  Også de jordløse kunne holde gris, da den ikke krævede jord eller større arialer.

Ø  1887: svinepest på en af lossepladserne i København – indført midlertidigt stop for svinehold på lossepladser

Ø  1900 tallet: de fleste byer får forbud mod svinehold inden for bygrænsen,

Ø  Under 2 verdenskrig, blev ølsjatter indsamlet og viderebefordret til svinefoder

Ø  Man indførte ring i grisens næse, for at begrænse rodelysten. Og ved indgang til kirkegårde blev der ligeledes udlagt smedejernriste, som svinene ikke kunne gå henover,

Ø  Grisen både en plage (rodelyst) og en gode (masser af mad)

Ø  ”I andre fortællinger og eventyr, mødes svinene og svinestien som det absolut mest foragtede, fx HC Andersens Svinedrengen”

Ø  Midt i 1800 tallet: man krydsede svin af gammel landrace med holstenske og engelske racer

Ø  Det nye i dansk landbrug var, at de større gårde begyndte at omlægge fra ensidig kornavl til blandet brug med større besætninger. Fx mælkedrift/mejerier – hvilket efterlod mange affaldsprodukter – disse kunne rationelt bedst udnyttes ved et større svinehold. -> her blev de første skridt taget til produktion af grise i et antal, der oversteg husholdningens behov og hvor grisene blev rationelt opfordret.

Ø  1860érne: de første danske svineslagterier, eksporterer flæskesider til fx Tyskland

Ø  England: århundredets slutning, altdominerende på markedet. Ønskede baconJ. Det engelske markedet ønskede ikke levende svin, men slagtede svin.

Ø  1960érne: rationaliseringen tager fart, automatisering indtil 1990érne, hvor man nåede grænsen for, hvad man kan tilbyde levende væsener.

Ø  ”Udviklingen af den danske svineproduktion er en succeshistorie nationaløkonomisk, set fra køkkenet -> en lidt anden historie.

Ø  Bacongrisen har domineret længe, men den videreudvikles. Tendensen går mod slankere og mere fedtfattige standardgrise – 1970érne: efterspørger varieret udbud, hvor målet er velsmag