Maddannelse & Kreativitet

Madkundskab 10. september 2014

Maddannelse & Kreativitet

Teori: Lars Geer Hammershøj, Kreativitet kap. 3-4

Wallas: 4 faser i den kreative proces

1.       Præparation: en forberedende fase kendetegnet ved hårdt, bevidst og systematisk arbejde

2.       Inkubation: her udruges ideen. Velkendt erfaring, at ens arbejde når et problem opstår, kan mærkbart forbedres ved at holde en pause (denne er dog ubevidst fyldt med arbejde. Tænke arbejde)

3.       Illumination: ”øjeblikket” hvor man får ideen. Karakteristisk at ideen kommer pludselig. Ideen indtræder som regel i en afslappet semi-hypnotisk tilstand. Altså, det foregående hårde arbejder, betaler sig i raft af ideen, som ankommer når du mindst venter det. Dvs befinder dig i en afslappet tilstand, hvor du ikke skænker arbejdet en fjerneste tanke.

4.       Verifikation: udarbejdelse, efterprøve, justere den nye ide. Denne periode er bevidst arbejde.

Moderne kvalitetsforskning: Robert J. Sternberg

-oplistes 7 tilgange til studiet af kreativitet – heraf 4 aktuelle og dominerende.

1.       Psykometriske tilgang: Brugen af” The Torrance Tests of Creative Thinking” udbredt og brugt af millioner af mennesker. Guilford.

2.       Social personlighedsmæssige tilgang: inkluderer både personlighedsmæssige, motivationelle og socialkulturelle faktorer som kilde til kreativitet.

3.       Kognitive tilgang: Hvilke mentale repræsentationer, processer og strukturer der ligger til grund for den kreative tænkeproces. Teori: 2 faser i denne kreative proces:

-          Generative processer: (ex. Association). Her konstrueres mentale repræsentationer (= før-kreative-strukturer) der anvendes til at repræsentere nye mønstre, modeller og er en form for motiv til den videre kreative proces.

-          Explorative processer: (ex. At undersøge egenskaber, fortolkning og testning af hypoteser), hvor personen undersøger de strukturer, som de generative processer frembragte.

”Finks: alene den kendsgerning, at vi let konstruerer et væld af konkrete og abstrakte begreber af en konstant strøm af ellers adskilte erfaringer, vidner om en slående, generativ evne: begreber er kreative frembringelser”

Boden: forsker indenfor kognitivvidenskab samt computervidenskab – udviklet en teori om ”konceptuelle rum” eller ”stile aftænkning”: konceptuelle rum er konstruerede tænkningsstile. De hentes som regel fra individets egen kultur eller tilhørsgruppe. Kort sagt en hvilken som helst disciplineret form for tænkning der er velkendt og værdsat af en bestemt gruppe. I et givent konceptuelt rum er mange tanker mulige, om end nogle af dem rent faktisk er blevet tænkt”

Kritik: side 51 midt på

Desuden: Bodens tanker kan relateres til piaget: assimilation (man tilpasser sig det nye) og akkomodative (den proces, hvor eksisterende psykiske strukturer og adfærd er ændret for at tilpasse sig til nye oplevelser ifølge psykologen Jean Piaget, i læringsprocessen bredere teori om Konstruktivisme læreprocesser.

Sternberg + Lubart: investeringsterori: kreative menensker er kendetegnet ved at være villige til og evner at forfølge ideer der er ukendte men rummer vækstpotentiale.

Kreativitet: den konfluente tilgang(sammenflydende) omhandler antagelsen, at mange nyere arbejder om kreativitet, opstiller hypotesen om, at kreativitet kun kan forekomme, hvis flere komponenter løber sammen. Således kombineres eksempelvis kognitive og personlighedsmæssige elementer. Motivation og sociale forhold.

Kapitel 4, Geer Hammershøj

-          Kreativitet, dannelse og sanselige kræfter

 

Hammershøj stiller sig undrende overfor: HVORDAN SKAL DEN KREATIVE PROCES FORSTÅS?

Sanselighedens problem?

”som jeg har påpeget, er et særligt problem at forstå motoren i den kreative proces, dvs. det der bevirker og guider bruddet med den eksisterende tænkning”

Sanselige kræfter, der virker i forholdet mellem selv og socialitet

Forudsætning for dannelse er frihed: i modsætning til opdragelse og socialisering kan dannelse ikke virke ved tvang eller bag om ryggen på vedkommende, men alene ved at personen af egen vilje overskrider sig selv og træder ind i en større verden. Det første egentlige træk ved dannelse er netop denne selvoverskridelse mod noget større.

Det andet træk ved dannelse: udformning af personligheden, dette sker ved at vedkommende gør erfaringer. Gadamer: er enhver erfaring negativ, idet den skuffer vores forventninger og dermed problematiserer den måde, vi hidtil har forstået os selv og verdenen på.

Tredje træk: smagsafgørelse. Fordi dannelse altid handler om, at danne sig til noget bedre. I dannelsesproblematikken, skal smagen på en gang lede processen og kultiveres i processen: dannelse er ganske enkelt smagens dannelse, og dannelsesproblematikken mister sin mening, hvis dette æstetiske element elimineres”

Side 57: socialanalytikeren betegner vor tids dannelsesproblematik som selv-dannelse. Det er således karakteristisk for vor tid, at få vil være uenige i, at det at være individ handler om at bestemme selv og udvikle sig, ikke blot fra barn til voksen, men gennem og på tværs af livets faser og felter i form af kontinuerlig kompetenceudvikling, selvudvikling, selvrealisering etc. At dannelse af personligheden indbefatter frihed og formning er med andre ord en selvfølge i dag.

Alt i princippet kunne dannes samtidig med, at vi af erfaring ved, at det så langt fra er alt, der danner.

Side 59 nederst: dannelsesprocessen:

1.       selvoverskridelse i det større (første træk)

2.       dannelse af smagen (tredje træk)

3.       erfaringsdannelse og formning (andet træk)

tesen er med andre ord, at kreativitet ligesom dannelse er drevet og konstitueret af overskridelseskraft og afgørelseskraft, men at de adskiller sig fra hinanden ved at dannelse som sagt er en proces med henblik på at forandre forholdemåden i processen, hvorimod kreativitet er en proces med henblik på at skabe et nyt og relevant produkt.

Påstand: overskridelseskræften er den kraft i processen, der resulterer i produktets nyhedskarakter, hvorimod afgørelseskraften er den kraft i processen, der resulterer i produktets relevanskarakter.

 

Wallas: 4 faser i den kreative proces

1.        Præparation: en forberedende fase kendetegnet ved hårdt, bevidst og systematisk arbejde

2.        Inkubation: her udruges ideen. Velkendt erfaring, at ens arbejde når et problem opstår, kan mærkbart forbedres ved at holde en pause (denne er dog ubevidst fyldt med arbejde. Tænke arbejde)

3.        Illumination: ”øjeblikket” hvor man får ideen. Karakteristisk at ideen kommer pludselig. Ideen indtræder som regel i en afslappet semi-hypnotisk tilstand. Altså, det foregående hårde arbejder, betaler sig i raft af ideen, som ankommer når du mindst venter det. Dvs befinder dig i en afslappet tilstand, hvor du ikke skænker arbejdet en fjerneste tanke.

4.        Verifikation: udarbejdelse, efterprøve, justere den nye ide. Denne periode er bevidst arbejde.

Motoren har form af overskridelseskraft  - bruddet bevirkes gennem forskellige typer af vekslinger af selvoverskridelsestilstande. Det er således ens måde at forholde sig på, at man er indstillet på overskridelse, og at denne form har en fokuseret og arbejdsom proces:

1.       Præparationsfasen: fordybende og koncentreret selvoverskridelse. Borer sig ned i problemet. Det bliver væsentligt hvordan man forholder sig på og om man er villig til selvoverskridelse.

2.       Inkubationsfasen: negativ overskridelse – fornemmer det begyndende bruds rystelser. Den eksisterende tankemåde, opleves, ikke at hænge ordentligt sammen.

3.       Illuminationsfasen: positiv ekstatisk overskridelse. Konstruerende fase i den forstand, at den eksisterende tankemåde eller praksisform bringes ud af sig selv i kraft af den nye ide. Processen er lystfuld.

4.       Verifikationsfasen: relaterende koncentreret overskridelse, relaterer den nye ide til den eksisterende tænkning, systematisk arbejde med at afdække de muligheder for ny indsigt eller nye udtryk.