Madkundskab onsdag 17. september 2014
Jette Benn: kap. 10 – børns perspektiver på og deltagelse i
måltider (Maria Bruselius-Jensen)
Kapitlet undersøger børnenes egne perspektiver på måltider.
De anses som værende kompetente deltagere der bør inddrages i undervisningen og
besidder en værdifuld erfaring fra hverdagens måltider.
Feltstudier: studerer dybe problemstillinger, studerer
forskellige verdener i vores eget samfund, hvordan udfolder hverdagslivet sig i
forskellige kontekster.
Figur 10, side 257: viser et måltid, og hvordan det fysiske
sted samt det sociale møde træder i forgrunden i børnenes visioner for
måltidet. De sociale relationer træder frem som de mest betydningsfulde. Det
gode måltid knytter sig til at være sammen med familie og venner. Pige fra 2
klasse.
Det gode måltid knytter sig yderligere til stedlige areaner.
Fin fællestråd med de nye mål med ex. Skolehave og udekøkken. Dette
understøtter hinanden.
Maden glider i baggrunden.
Side 259: de to fortællinger om gode måltider på skolen
udfolder holistiske forståelser af det gode måltid. Holistiske i den forstand,
at de refererer til hele børnenes livssammenhæng.
Essentielt: at skabe plads til sociale møder og præferencer
for gode sanselige oplevelser. Maden træder i baggrunden. Vigtigt bliver den
sociale ramme og den stedelige arena.
Warming: børnene besidder førstehåndskendskab til de
måltider de deltager i, og deres perspektiver er en væsentlig brik i
udfoldelsen af måltidets sociale dynamikker.
Warming: side 260: barndomssociologien
peger på, ar børn ikke bør betragtes udelukkende som becommings, som først skal
opleve en voksengeneret dannelsesproces. Børn er allerede væsener i deres egen
ret, som kompetent bidrager til at skabe de sammenhænge, de indgår i, og som
derfor har et etisk krav på at blive hørt og have indflydelse. Dette er også
indskrevet i folkeskolelovens hensigt om, som Karsten Schnack udtrykker det, at
uddanne til demokrati og med demokrati.
Børn besidder en værdifuld praksisviden.
Måltider bliver altså tillagt multiple betydninger og disse
betydninger forandrer sig hele tiden.de er i høj grad bestemt af den tid og
kultur vi lever i (foucaultJ)
samt hvilket perspektiv de betragtes fra.
Børn perspektiver: hverdagslivsperspektiver. Disse genrerer
viden om de hverdagsmæssige betydninger samt praksisser omkring måltider.
Henri Lefebvre: side 262, argumenterer for, at hverdagslivet
er et produkt af samfundsmæssig orden, og at studier af hverdagslivet kan
fremstille karakteristikker af samfundet.
Hverdagsliv: det liv,
vi lever, opretholder og fornyer, genskaber og omskaber hver dag”.
Rasmussen & Schmidt: en markant og gennemgribende
tendens i den moderne barndom, er barndommens institutionalisering. Denne
betyder blandt andet at omsorgen for børn i stigende grad foretages af det
offentlige.
Institutionaliseringen er dermed en forandringsproces, som
medfører en lang række fællestræk for danske børns barndom.
Børneperspektiver: dækker over et væld af forskelligartede
og foranderlige perspektiver, som er forskellige fra barn til barn.
BØRNEFORESTILLINGER OM GODE MÅLTIDER:
·
Den sociale dimension i måltidet, står klart hos
alle
·
Socialitet fremstår som et centralt tema i den
kultursociologiske måltidsforskning.
·
Måltider
gør familier
·
Fællesskabet i skolen stærkt repræsenteret
·
Særligt de mindre elever, ønskede familie til
deltagelse i måltider -> udtryk for deres afsavn.
·
”Spise med venner”
·
Modstand mod det større fællesskab – eks.
Kønsopdelte rum. Dette er et udtryk for at etablere og socialisere sig i
selvvalgte fællesskaber.
·
”Det festlige måltid” som: den ultimative
forestilling om det gode måltid.
·
Fysisk-materielle forhold omkring mad. Rummet og
tiden som centrale elementer for udfoldelsen af måltider.
·
De ældste elever ønsker at trække virtuelle
arenaer ind i skolerummet under måltiderne. HSMJ
kantine. De trækker på mediebilleder og fastfoodkæders billeder som det gode
måltid.
Side 270: børneperspektiver er karakteriseret af at være
integreret i hverdagens praksisser og prioteringer. I det perspektiv bliver
måltider ikke kun de daglige lejligheder til at få mad. Det bliver tidspunkter
på dage, hvor man får mulighed for at være sammen med sine venner og familie.
Kapmann: den daglige institutionelle spisesituations
kulturhistorie
-den nye relation mellem barn og voksen er et udtryk for
pædagogisk eller strategi eller teknologi. Delagtiggørelsen og
ansvarliggørelsen af børnene bygger på pædagogiske intentioner om, at børnene
udvikler kompetencer til selv at organisere et måltid og til selv at kunne tage
ansvar for det gode, sunde måltid.
Paradoksalt dilemma: på den ene side udøve vi mere kontrol,
som politiske krav om læreplaner for de enkelte børn helt ned til børnehaven. Og
på den anden side gøres børn til politisk handlende subjekter?
Side 274: 3 forskellige deltagelsesformer, som kan observeres
i studier af børn deltagelse i måltider:
1.
børn som modtagere af et måltid
2.
børn som forbrugere af et måltid (børn kan påvirke/benytte forskellige
strategier og derved have stor indflydelse på, hvad der bliver handlet ind)
3.
børn som modstandere af et måltid (eks. Ville nogle elever have ret til at
spise usund mad og derigennem undgik en diktation om sundhedsfremmende
måltider. Derudover ønskede mindre elever en anden stedlig arena til at indtage
måltidet)
·
- Winther: køkkenet er et privilegerede mødested
·
- ingen af børnene omtalte køkkenet som en
arbejdsplads
·
- eleverne definerede lærerene som tjenere i
kantinen, der skulle gå og hygge om dem
ETIK OG BØRNS DELTAGELSE:
·
FN´s konvention for børns rettigheder: børns ret
til at blive konsulteret i forhold, der vedrører deres hverdagsliv.
·
Kapmann: der eksisterer en ambivalens i
børnekonventionen: forældre har ansvaret for at beskytte børnene og opfylde
deres grundlæggende behov. På den anden side blev der i 1989 tilføjet
rettigheden om, at børn skal konsulteres i forhold, som har betydning for deres
hverdagsliv.
·
Fedmeproblematik
·
I flere af
de præsenterede eksempler, udtrykker eleverne, at måltider i deres perspektiv
er stærkt knyttet til voksenomsorg. De voksne udviser omsorg ved at servere
gode måltider og skabe god stemning og at eleverne ikke vil have ansvaret.
·
DER ER GOD GRUND TIL AT INDDRAGE BØRNENES
PERSPEKTIVER I DE DAGLIGE MÅLTIDER: de har en masse viden om hvordan måltider
fungerer i det daglige, da de er hverdagsbrugere. Derudover gør de noget ved de
måltider de deltager i og sidst er måltider betydningsfulde og værdsatte i
bønenes hverdagsliv.
Praktisk opgave:
Krydderurter:
·
Kendetegn: grønne blade, som kan spises friske
eller tørre, den kan dyrkes i tempererede egne.
·
His krydderierne først tilsættes til sidst, når
de ikke at forene sig med de andre ingredienser og kan nemt virke for
dominerende.
·
Stammer oprindeligt fra Sydeuropas venlige
klima, vokser vildt
·
Brugt som lægeurter og ydermere farvning af tøj
og madlavning
·
Rosmarin: italienske
·
Persille, timian og laurbær er internationale
·
Spirer frem om foråret, vokser og trives om
sommeren, blomstrer og går så i frø
·
Timian, mynte og rosmarin: er flerårige, dvs de
kommer igen fra år til år fra samme plante
·
Basilikum og koriander skal sås hvert eneste år
·
Opbevaring: køleskabet og kan holde sig i en
uges tid
·
Krydderurter med rødder holder sig bedst,
rødderne pakkes ind i fugtigt klæde, dæk med en plasticpose, lad bladene være
frie og opbevar i køleskabet
·
Robuste krydderurter: fx timian og rosmarin
bliver bedre af langvarig opvarmning, idet smagsstofferne er længere tid om at
træde ind i retten
·
Det er afgørende for smagen, om krydderurterne
er groft skåret, finthakket eller most. Når krydderurter moses frigøres olierne
og smagen forstærkes. Ek pesto.
·
Konserveringsmetode: frysning eller tørring.
Undgå at skylle bladene hvis du kan, pluk dem helst om morgenen når duggen er
fordampet og de vigtige olier dermed er blevet opvarmet.
·
Tørrede krydderurter kan holde sig holdbare i
omkring et år
·
Mynte (pebermynte, rundbladet mynte): theJ
·
estragon: sød krydrede smag, bearnaisesovs og remolade, passer godt til
æggeretter, kartoffel og kylling.
·
persille: saucer og gryderetter, mindre besk og
fyldig aroma,
·
basilikum: kongelig, peberagtig smag, pesto,
hoved krydderi i supper
·
Robuste krydderurter:
·
Laurbærblade: flæsesteg, tilsættes i starten og
fjernes til slut,
·
Salvie: kødfyld og pølser, fjerkræ der skal
steges,
·
Timian: den mest populære robuste krydderurt, en
skarp smag som man fornemmer længe, kartofler, citrontimian, gufJ
·
Rosmarin: betyder havdug, vokser vildt i Sydeuropa
og Nordamerika, meget aromatisk, bruges i moderate mængder, smag af stærk
kamfersmag, vellidt i det italienske køkken eks i pasta eller til stegt lam
·
sjældne krydderurter: lægekulsukker, balsam, febernellikerod:
Urtethe: oftes mynte: rig på
vitaminer, antioxidanter, beroligende og afslappende effekt, fri for koffein og
garvesyre, bruges til isthe
citronmelisse, brændenælde,
lakridsrod, kamille, hyben
camillea sinensis, assamica
Undervisning:
Mad over bål – vi rykker køkkenet
udenfor. De nye fælles mål -> anden stedlig arena. Fra haver til maver. Man
understøtter undervisningen, tværfaglige aspekter.
1850érne. Her kom gaflen og
komfuret: hvilket gjorde køkkenet samt det praktiske arbejd en del mere
funktionelt og muligt at masseproducere. Bagningen fik mere fokus.
Børn ønsker positive sociale
rammer og andre stedlige arenaer til når de skal indtage deres måltid i skolen.
Problematik ift. Virkeligheden (den nye reform profilerer at der nu skal være
tid til at gå i dybden, hm) i dag har børnene 10 min til at spise deres
frokost. Hvordan skal dette kunne nås?
Kantinediskussion: en kantine går
”imod” vores traditioner og kontrol. Vi vil gerne kontrollere hvad der bliver
serveret af en fx kantinemutter.
Argh, varm mad to gange dagligt?
Traditionen er jo, at vi spiser varm mad om det eneste fællesmåltid vi har på
dagen.
Mad over bål: kompetenceområde:
måltid og madkultur (måltidets komposition, måltidskultur) herudover kan du
finde tråde til madens æstetik (sanselighed), ernæring og energibehov samt
hygiejne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar