Refleksioner til prøveeksamen: del 1

 

Den praktiske del af opgaven:

·       Du skal tilberede en ret ud fra principperne i Ny Nordisk Hverdagsmad.

 Jeg har valgt denne udsøgte ret, fra kogebogen: Ny Nordisk Hverdagsmad – spis efter årstiden af Claus Meyer, Arne Astrup m.fl. Retten kommer her… Ta Da:

 

 

Dagen inden startskuddet lyder, gjorde jeg mig disse refleksioner som forarbejde ud fra mine prøve spørgsmål:

 

1.      Mere frugt og grønt hver dag. Især bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og urter

- æbler, jordskokker og persille

2.    Mere fuldkorn. Især havre, rug og byg

- perlebyg (ej et fuldkornsprodukt (polerede bygkerner) – da det ikke har hele kornet med sig. Dog et sundt alternativ til ris)

3.    Mere mad fra havet og søerne.

- kulmule: sort mund, fanges hele året, kvaliteten forbedres ved nedfrysning, mager fisk, rig på selen: vigtig for cellernes funktion i mange organismer – modvirker kræft.

4.    Kød af højere kvalitet, men mindre af det.

5.    Mere mad fra vilde landskaber

6.    Vælg økologisk, hver gang du kan.

- æg. Øko: mad uden sprøjtegifter, høj dyrevelfærd – sunde og robuste dyr. Vigtig refleksion: dog kunne jeg sagtens have valgt et andet slags æg, hvis jeg havde det i overskud fra dagen før. På den måde indfriede jeg princippet om: at smide mindre ud!

Æg: B2, B1, proteiner samt D og A vitamin. Kolesterol først farligt, når det indtages i et måltid med meget fedt fra et dyr på 4 ben

7.    Undgå tilsætningsstoffer i maden.

-der er truffet økologiske beslutninger, derved har jeg ”forhåbentlig” taget mine fortrinsregler omkring tilsætningsstoffer i maden.

8.    Flere måltider tættere på sæsonen.

- kulmule, jordskokker: sæson jan-marts, derudover højt indhold af inulin = ufordøjeligt kulhydrat, og æbler. Det vinterlige tema. (Vigtig refleksion: Jordskokken har et højt indhold af kulhydrater, her kunne sagtens være anvendt en anden råvare, som havde et højere indhold af kostfibre)

Rød peberfrugt = c vitamin bombe, grønne bønner = topper med vitaminer, broccoli = wau med jern og gulerod rig på a vitamin.

9.    Mere hjemmelavet mad.

- Dette realiseres gennem retten. Derudover er brødet hjemmebagt.

10.  Smid mindre ud.

- Eksempelvis rugbrødet. I stedet for at købe et helt nyt brød med højt indhold af fiber og fuldkorn, valgte jeg i stedet at medbringe et hjemmebagt fra to dage tidligere. På denne måde indfrier jeg stadig principperne i Ny Nordisk Hverdagsmad, her om ”mere hjemmelavet mad”.

·       Retten skal præsenteres med æstetisk kommunikation, hvori du skal kunne begrunde dit eventuelle valg af redskaber til udførsel af dette.

 

Begrebsafklaring af Æstetisk kommunikation:

·       ikke-logisk, nonverbal kommunikation, der er bundet i tid, rum og materialitet. Kommunikation opstår mellem maden og subjektet og påvirkes af de rum, de personer og den tid, der danner rammen for kommunikationen (Carlsen, 2011, s. 42):  

 

For at imødegå de eksisterende sundhedsproblemer skal vi ikke oplyse om sundhed, men åbne de unges øjne for verdens skønhed og give dem mulighed for at opnå æstetisk dannelse, så de kan lære at navigere i en verden fuld af mangfoldighed og ad den vej blive motiveret til et sundere liv”

 

”I dag synes der i den danske folkeskole at tendensere en udbredt tilbøjelighed, til at stille sig egenrådigt kritisk overfor måltidets smagsdiversiteter – dette er ikke mindst en aktuel problemstilling i faget Madkundskab. Joh, mon ikke det er sket for os alle, at have stødt på nogle noget så kærlige rollinger, midt i vores elskværdige forberedelsesvirvar af en knaldhamrende smækker lækker laks, hvorefter en pibende lyd på os i øret klinger fra eleven: ”Ad… jeg kan altså ikke lide fisk. Fisk er bare for ulækkert”.

”Alt formskabt intenderer eksempelvis en æstetisk kommunikation”.

Den æstetiske kommunikation påvirkes ydermere af de rum, personer og den tid der danner rammen for kommunikationen. Dette influerer eksempelvis på gruppeinddelingen af eleverne, hvor et kardinalpunkt bliver at formå at skabe trygge, sociale rammer, således at det bliver muligt at rette sin fulde opmærksomhed mod madens velsmag. Samtidig vil de positive sociale betingelser blive befordret ved nydelsen og følelsen af fællesskabet omkring måltidet. Dernæst formulerer Brønnum Carlsen:

 

”Omvendt kan det gyldne lys fra en solnedgang, udsigten over vandet, duften af marehalm fra klitten og det salte strejf fra havet få selv en beskeden frikadelle til at smage som en kongeret. Hvis man beder nogen – uanset om det er børn eller voksne – om at tegne, hvad de forstår ved et skønt måltid, er lokalets og bordets arkitektur altid fremtrædende”…

 

 

Præsentation af retten:

Retten præsenteres på sort rå tallerken – denne relaterer sig til det nøgne vinterlige tema. Herudover fremstår fisken som indbydende i form af sin enkelthed og flotte brunelige farver i form af sin camouflage – som i øvrigt bidrager til, at den æstetiske kommunikation muliggør evt. selvoverskridelse ift. fiskespise. Derudover pryder salaten fisken med sin elegance og smukke vinterfarver: rød og grøn…

Der er stort fokus på borddækning, hvor der er lagt vægt på det enkle nøgne tema, realiseret gennem en rå kobber lysestage, hvide serviet samt et par grankogler til at demonstrere vintergenren. Det er hensigten, at bordet skal optræde nøgent med fokus på måltidet, men samtidig skabe nogle trygge smukke rammer, der muliggør æstetikken som indgangsvinkel til en stor smagsoplevelse i det Nordiske køkken.

 

Teknikker:
Der er til kreation af salaten anvendt mandolinjern, som skaber nogle æstetiske smukke skiver af æblet. Dette præsenterer retten med ynde og enkelthed. Derudover er fisken ”raspet” groft, således at der igen skabes råd tråd mellem maden og den æstetiske kommunikation af vintertemaet, der sammentænkes med princippet om, at spise efter sæson!

 

Vitaminer - so likeable!

Refleksion: Hver dag forsøger jeg at træffe begrundede madvalg ift. sundhed. Når jeg dertil eksempelvis undersøger de forskellige grøntsager, så støder jeg altid på mange forskellige vitaminer - men helt ærligt: så roder jeg altid vanvittigt meget rundt i dem. Derfor kommer her en oversigt over de forskellige vitaminer - jeg håber du sammen med mig, kan blive lidt klogere på deres egenskaber. En ting er i hvert fald sikkert - what´s not to like about them?

NB: Brug lige 5 minutter på at læse denne artikel. Sund læsning!
http://www.hjernetips.dk/hvorfor-spise-vitaminer

A-vitamin

• Godt for: A-vitamin (blandt andet retinol) er nødvendigt for synet. Vækst, appetit og smag er andre processer, som A-vitamin deltager i.
• Mangeltegn: Natteblindhed.
• Findes i: Lever, fiskeleverolie, gulerødder, grønkål, æg, berigede margariner, mælkeprodukter og gule frugter.
• Anbefalet dosis: Det anbefalede indtag er på 800 RE for kvinder og 900 RE for mænd.
• Forgiftning: Forgiftninger ved mere end 15 mg. om dagen. A-vitamin er fedtopløseligt og opbevares derfor forholdsvis længe i kroppen. Specielt i forbindelse med graviditet kan overdosering være risikabel og give misdannelser.
• Fjender: Proteinunderskud hæmmer frisætningen af A-vitamin.

B1-vitamin

• Godt for: B1-vitamin (tiamin) har betydning for nervesystem, fordøjelse, muskler og hjerte. Anvendes ved alkoholisk nervebetændelse.
• Mangeltegn: Snurrende fornemmelse i fingre og tæer. Forvirring og problemer med balancen. Nedsat appetit, træthed og koncentrationsbevær.
• Findes i: Gær, ris, fuldkornsmel, peanuts, svinekød og mælk.
• Anbefalet dosis: Det anbefalede daglige indtag er 1,4 mg for mænd og 1,1 mg for kvinder. Ved graviditet og amning stiger behovet med cirka 0,5 mg pr. døgn.
• Fjender: For høj stegetemperatur og alkohol nedbryder B1.

B2-vitamin

• Godt for: B2-vitamin (riboflavin) har betydning for vækst, hud, negle, hår, ømme læber og tunge samt for synet. Omsætningen af proteiner, fedt og kulhydrater kræver B2-vitamin.
• Mangeltegn: Ses sjældent alene uden også mangel af andre vitaminer. Kløe og irritationer i øjne, mundslimhinde, læber og hud.
• Findes i: Mælk, lever, gær, ost, blad-grønt og fisk. Anbefalet dosis: 1,6 milligram. om dagen.
• Anbefalet dosis: Anbefalet daglig indtagelse fra kosten er 1,7 mg og 1,3 mg for henholdsvis mænd og kvinder. Ældre kan nøjes med 1,5 og 1,2 mg. Gravide og ammende anbefales til gengæld et indtag på 1,6 og 1,7 mg pr. dag.
• Forgiftning: Ingen forgiftninger, da vandopløselig.
• Fjender: Lys (hvorfor folie-mælkekartoner er bedre end flasker) og alkohol.

B6-vitamin

• Godt for: B6-vitamin (pyridoxin) forebygger hud og nerve-problemer og kramper. Omsætningen af proteiner og kulhydrater kræver B6-vitamin.
• Mangeltegn: Hudforandringer.
• Findes i: Kål, mælk, oksekød, æg, lever, ølgær.
• Anbefalet daglig dosis: Den anbefalede daglige dosis angives til at være ca. 1,2 milligram pr. dag for kvinder og 1,5 milligram pr. dag for mænd.
• Forgiftning: Nerveproblemer ved mere end 2 gram om dagen. Tag maksimalt 2-500 mg. dagligt.
• Fjender: Konservering, stegning, stuvning, alkohol og østrogen.

B12-vitamin

• Godt for: B12-vitamin (cyanocobalamin) er nødvendig for produktionen af røde blodceller og nervernes nydannelse.
• Mangeltegn: Træthed, nervøsitet og tilbagetrukkethed.
• Findes i: Lever, oksekød, svinekød, mælk og ost. (Vegetarer har ofte mangel på B12).
• Anbefalet daglig dosis: Anbefalet daglig dosis for voksne er 2,0 mikrogram (milliontedele gram) til henholdsvis mænd og kvinder. Ammende skal dog helt op op 2,6 mikrogram.
• Forgiftning: Ingen forgiftninger, da vandopløselig.
• Fjender: Vand, sollys, alkohol, østrogen og sovepiller.

C-vitamin

• Godt for: C-vitamin (askorbinsyre) har betydning for immunforsvaret, beskytter måske mod virus og bakterier, fremmer heling, nedsætter kolesterolindhold i blodet, naturligt afføringsmiddel, styrker cellerne og forebygger skørbug.
• Mangeltegn: Træthed, blødende tandkød, langsom sårheling.
• Findes i: Citrusfrugter - især kiwi - bær, tomater, blomkål, kartofler og grønne blad-grøntsager.
• Anbefalet daglig dosis: Anbefalet daglig dosis C-vitamin for voksne mænd og kvinder er 75 mg C-vitamin pr. døgn. Gravide og ammende bør dog indtage henholdsvis 85 og 100 mg pr. døgn.
• Forgiftning: Nylig debat om, hvorvidt meget store mængder som 1-5 gram dagligt kan påvirke arveanlæg, dog foreløbig afvist af lægemiddelstyrelsen.
• Fjender: Kogning, lys, ilt, rygning og varme.

D-vitamin

• Godt for: D-vitamin (kalciferol) er nødvendigt for kroppens omsætning af kalk og fosfat, så du har stærke knogler og tænder.
• Mangeltegn: Tandforfald, knogleskørhed, engelsk syge hos børn.
• Findes i: Fiskeleverolie, sardiner, sild, laks, tun, mælk og mælkeprodukter. Samt solstråler.
• Anbefalet daglig dosis: Anbefalet daglig dosis er 7,5 microgram (milliontedele gram) for mænd og kvinder op til 60 år, Ældre, gravide og ammende bør indtage 10 microgram pr. døgn.
• Forgiftning: Tag maksimalt 50 mikrogram, da fedtopløselig og dermed risiko for overdosering.
• Fjender: Mineralsk olie.

E-vitamin

• Godt for: E-vitamin (blandt andet Alfa-tokoferol) en stærk antioxidant som muligvis er godt for at bevare en ungt udseende hud, da den mindsker cellernes forældelsesproces på grund af iltning.
• Mangeltegn: Svage muskler, manglende frugtbarhed - dog svært at påvise mangelsymptomer hos mennesker.
• Findes i: Sojabønner, vegetabilske olier, broccoli, rosenkål, grønne blad-grøntsager, spinat, fuldkornsmel og æg.
• Anbefalet daglig dosis: Den anbefalede daglige dosis ligger for mænd på 10 mg og for kvinder på 8 mg. Undtaget er gravide og ammende, der bør indtage henholdsvis 10 og 11 mg.
• Forgiftning: Da det er fedtopløseligt, er der teoretisk en risiko for overdosering.
• Fjender: Varme, ilt, frost, jern, klorin, mineralsk olie.

Folinsyre

• Godt for: Folinsyre er nødvendig for produktionen af røde blodceller. 5mg dagligt anbefales gravide som før har født børn med rygmarvsbrok (neuralrørsdefekt).
• Mangeltegn: Svære at spore.
• Findes i: Gulerødder, gær, lever, æggeblommer, melon, abrikoser, græskar, avocado, bønner, rug og fuldkornshvede.
• Anbefalet daglig dosis: Anbefalet daglig indtag er 300 mikrogram for mænd og kvinder. Undtaget er kvinder mellem 18 og 30 år, der bør indtage 400 mikrogram dagligt, og gravide og ammende, som anbefales et dagligt indtag på 500 mikrogram.
• Fjender: Vand, sollys, østrogen, varme.

Madkundskab som valgfag 8/9 klasse

• Modulafslutning Madkundskab 2015 (Maddannelse)
• Praktisk prøve: 28/29 januar 2015
• Navn: Tascha Cecilie Sarka, Lv12v18

Oplæg:

Du/I har en time til at planlægge opgaven, finde opskrifter til emnet samt lave en indkøbsseddel. Herudover skal du/i strukturere en plan over arbejdsgangen for de ca. to timer i udførelsesfasen.

Du/I har trukket emnet:
Mad og sundhed.

Den praktiske del af opgaven:
Du skal tilberede en ret ud fra principperne i Ny Nordisk Hverdagsmad.

Retten skal præsenteres med æstetisk kommunikation, hvori du skal kunne begrunde dit eventuelle valg af redskaber til udførsel af dette.

Den mundtligt teoretiske del af prøven:
Du skal kunne redegøre for, hvorledes du har implementeret principperne i Ny Nordisk Hverdagsmad i retten samt begrunde hvilke fødevare/råvare der relaterer sig hertil.

Du skal endvidere sammentænke principperne i Ny Nordisk Hverdagsmad med de 8 kostråd og herudover begrunde dit valg ift. begrebet sundhed.

 

 

Social ulighed i sundhed

Sundhedsbegreb: sundhed = fravær af sygdom samt en tilstand af psykisk, fysisk og socialt velbefindende.

 

Det er i dag så enormt svært, at italesættelse denne problematik: social ulighed i sundhed.

På mystisk vis, synes der at være en nutidig konsensus om, at fedme/overvægt samt italesættelsen af dette i et klasselokale i faget Madkundskab, er tabubelagt. Dog er det i dag så et markant samfundsmæssigt problem, at vi som aktører i dette fag, er nødsaget til at "finde" nogle potentielle handleredskaber i målet om, at undervise/danne eleverne i deres kostvaner og sundhed. 

Rent praktisk, tog vi fat et virkelig essentielt sted: køkkenet!

Vi fik til opgave, at tilberede en og samme ret, dog i afskygningen af, hvilken social position elevens forældre havde. Dette var med udgangspunkt i blandt andet følgende:

Sociale forskelle i kostvaner: jo højere uddannelse, jo sundere fødevarer!

- Fedtindtaget er højere blandt de socioøkonomisk dårligt stillede, og der er tendens til lavere fiberindtag blandt disse. Frugt og grøntindtaget markant højere i de mere privilegerede (veluddannet) grupper.

 

Altså: Vi skulle tilberede en ret henvendt til to sociale positioner i samfundet:

1. Eleven med de økonomisk dårligt stillede forældre
2. Eleven med de veluddannede/høj social status - forældre

Team Herman, med Fru Hygiejne på holdet, valgte Frikadeller.

 

Overvejelser: Svinefars med høj fedtindhold, få ingredienser samt en stegning i usædvanligt meget smør (disse valg er understøttet af teoretisk evidens).
Henvendt til Eleven med de økonomisk dårligt stillede forældre.

Overvejelser: Laksefars med chili, koriander, kokosmel samt lime (valget her er begrundet ud fra en sund basisråvare (laks) samt tilvalg af grønt). Henvendt til Eleven med veluddannede/høj social status - forældre.

 

Dagens vigtigste lektie: Vi valgte at stege vores laksedeller i olivenolie FORDI: det er den olie, som indeholder MINDST flerumættede fedtsyrer (og som dermed er MINDST sensible overfor påvirkningsfaktorer, hvilket skaber en fordelagtig kvalitetsvare - rigtig Miss Tønneskov?)

Vi undersøger indholdet af fedtsyrer i henholdsvis: olivenolie, rapsolie og solsikkeolie

Fru Herman nørder den for fuld skrue... billedet er sendt om aftenen:

Aha, dog skal den opmærksomme Madkundskabfan være nøje opmærksom på, OGSÅ at kigge nøje på det mættet fedt. Hovsa, det kan herefter sammenlignes med intet FEDERE (bogstavelig talt) end smør.

 

Men "nørderiet" smitter... jeg stødte samme aften på denne tekst - og vil fremover have det i minde:

Rapsolie er Nordens nye Olivenolie. Ikke alene smager den fortrinligt, men den er med sit høje indhold af enkelt – samt flerumættede fedtsyrer også et af de sundeste fedtstoffer der findes. Rapsolie indeholder 6 gange så meget omega-6-fedtsyre som olivenolie og menes af denne grund, at være et sundere alternativ. (Dog er det tvunget for det fulde overblik, også at analysere omega-3-fedtsyrer indholdet, da i dette tilfælde overgås af faktisk olivenolien!)

 

Rapsolien laves af afskallede rapsfrø og smagen minder meget om den duft, der stiger fra blomstrende rapsmarker –bare mere nøddeagtig og med en snert af græs. Rapsolien er velegnet i dressinger, bagværk, hjemmelavet mayonnaise og til stegning og sautering ved moderat varme. Denne r samtidig fin til bagte rodfrugter.

Herefter føler lidt highlights fra den gode Lotte Holm: Mad, mennesker og måltider - kap. 23

·         Tabel 23.1: 30 årige mænd og kvinder der er højt uddannet, lever væsentlig længere end de lavt uddannede i denne gruppe = perioden 1987-2009: uligheden i dødeligheden i Danmark blev næsten fordoblet for såvel kvinder for mænd.

·         Den danske middellevetid er den laveste blandt de mere højtstående OECD lande

·         Nutidig sundhedspolitiske udfordring: at få danskernes forventede gennemsnitlige levetid, middellevetid, på højde med de lande vi sammenligner os med.

·        Ifl. Analyserne er de 8 følgende sygdomme der bidrager mest til sundhedsbyrde; lungesygdom, hjertesygdom, demens, lungekræft, depression, alkoholafhængighed, hørenedsættelse, diabetes

Kostvaners betydning

ü  Diabetes type 2 rammer i dag børn. For meget sukker. Medfører alvorlige følgesygdomme.

ü  4400 årlige dødsfald pga. for meget fedt samt for lidt frugt og grønt

Udviklingen i danskernes kostvaner:

1995-2008: klar forbedring med faldende forbrug af fedt (smør og margarine) samt stigende forbrug af frugt, grønt og kostfibre.

2003-2008: stadig et flertal i befolkningen, som ikke spiser i overensstemmelse med anbefalingerne for sund kost.

Sociale forskelle i kostvaner: jo højere uddannelse, jo sundere fødevarer

• Del konklusion:
• Foreløbige analyser fra den nationale kostundersøgelse af udviklingen i de sociale forskelle i kostvaner siden 1995 tyder på, at alle uddannelsesgrupper syntes at have forbedret deres kostvaner i retning af anbefalingerne, men de sociale forskelle eksisterer fortsat og er ikke blevet mindre.

Årsager til sociale forskelle i kostvaner.

      Uddannelse er den sociale baggrundsfaktor, der havde størst betydning for kostvanerne.

      I alle uddannelsesgrupperne er mænd de mindst tilbøjelige til at bestræbe sig på at spise sundt.

2006: WHO udformet en  European …. Hvori de understreger, at fedmeepidemien er en af de alvorligste udfordringer for folkesundheden i europæisk region.

Forklaring på ændringer i kostvaner:

- stigende udbud af fedt og sukkervarer (læskedrikke, slik og chokolade, pommes og fedt kød). Ligeledes er den fysiske aktivitet faldet markant med den stærke udbredelse af stillesiddende jobs. Hertil det digitale samfund, hvori computer varetager de unges fritid i stedet for fysiske aktiviteter.

Flere undersøgelser har påvist, at børns risiko for at blive overvægtige hænger sammen med forældrenes sociale position.

KRAM: kost, rygning, alkohol og motion

Oplysningskampagner har tendens til at nå de der er bedst uddannet – derved opnås sociale forskelle.

Side 361: Der forekommer tilsyneladende et paradoks, idet de faktorer, som har størst betydning for risikoen for hjerte-kar-sygedomme – KRAM faktorerne, tilsyneladende ikke spiller nogen større rolle, når fokus handler om social ulighed i sundhed.

John Lynch: relativ risiko – man sammenligner risikoen for sygdom eller død blandt en gruppe med lang og henholdsvis kort uddannelse.

Fokus på livsstilen betyder dog ikke, at man kan nøjes med at appellere til den enkeltes personlige valg. Som tidligere understreget, påvirkes den enkeltes valg igennem hele livet den sociale sammenhæng, man indgår i. derfor er det fortsat relevant at fokusere på nogle af disse faktorer, som kan påvirkes, når man vil gennemføre indsatser for sundhedsfremme og samtidig reducere social ulighed. Derved giver man grupper, som af forskellige grunde ikke lever op til anbefalingerne om en sund livsstil, bedre handlemuligheder i stedet for at stigmatisere dem.

Konklusion:

-          Uddannelse er den sociale faktor, som har størst betydning for vanerne og risikoen for overvægt. Dette kan pege på den kulturelle kapital som væsentlig.

Danmarks yndlings spise!

Stegt flæsk & persillesovs

Så blev Danmarks National ret kåret:

- Vi bruger en milliard kroner om året på kultur, og det er godt, at vi er et land, der gør det. Men madkultur er da mindst lige så vigtigt som for eksempel ballet og kunst. Og madkulturen i Danmark er blevet glemt i mange år. Med afstemningen har vi fået en rigtig god debat om dansk madkultur, siger Dan Jørgensen.

 

Når nu den kære Fødevareminister så flittigt tager ordet "madkultur" i brug - blandt andet i ovenstående citat, så er det fordi det ikke mindst er noget som lægger os alle på sinde. Men det er nu også virkelig interessant, at vi i Danmark, i afstemningen om Nationalretten - på trods af et "flerkulturelt" samfund", har valgt en ret med svinekød, trods det, at en stor skare i Danmark, rent faktisk ikke spiser netop denne fødevare. Men hvad er det dog med det "Trynedyr", der er så kulturelt og som har vundet så enormt stort indpas i vores madhjerter???

 

Her følger lidt highlights, fra meget interessant læsning af Fruen: Else Marie Boyhus

 Teori: (1998) Grisen, 9-18

Ø  Svinet har altid givet anledning til debat

Ø  Svinet har ikke i sig selv en påtrængende karakteristisk smag, den indbyder til tilberedninger, hvor der tilsættes mange smagselementer.

Ø  Tamsvinet – stammer fra Lilleasiens Anatolien

Ø  Paradoks: fx. Islam dømmer grisen som uren vs. hos de nordiske folk, var grisen agtet.

Ø  I DK: svineholdet var størst i de skovrige egne: ”en skovs værdi blev ikke beregnet efter, hvor meget træ den kunne levere, men efter hvor mange svin den kunne føde”

Ø  ”Man mente, og man mener stadig, at svinenes oprodning af skovbunden fremmer skovens fornyelse”

Ø  1800 tallet: svineproduktionen ændret

Ø  Oldenfodring af svin

Ø  Svin måtte selv anskaffe deres føde, de levede af affald (forår og sommer: afgrøder, vinter: levede af affald fra husholdningen)

Ø  Grisen var en livsforsikring: var den i trivsel, så var man sikret mad et helt år.

Ø  Også de jordløse kunne holde gris, da den ikke krævede jord eller større arialer.

Ø  1887: svinepest på en af lossepladserne i København – indført midlertidigt stop for svinehold på lossepladser

Ø  1900 tallet: de fleste byer får forbud mod svinehold inden for bygrænsen,

Ø  Under 2 verdenskrig, blev ølsjatter indsamlet og viderebefordret til svinefoder

Ø  Man indførte ring i grisens næse, for at begrænse rodelysten. Og ved indgang til kirkegårde blev der ligeledes udlagt smedejernriste, som svinene ikke kunne gå henover,

Ø  Grisen både en plage (rodelyst) og en gode (masser af mad)

Ø  ”I andre fortællinger og eventyr, mødes svinene og svinestien som det absolut mest foragtede, fx HC Andersens Svinedrengen”

Ø  Midt i 1800 tallet: man krydsede svin af gammel landrace med holstenske og engelske racer

Ø  Det nye i dansk landbrug var, at de større gårde begyndte at omlægge fra ensidig kornavl til blandet brug med større besætninger. Fx mælkedrift/mejerier – hvilket efterlod mange affaldsprodukter – disse kunne rationelt bedst udnyttes ved et større svinehold. -> her blev de første skridt taget til produktion af grise i et antal, der oversteg husholdningens behov og hvor grisene blev rationelt opfordret.

Ø  1860érne: de første danske svineslagterier, eksporterer flæskesider til fx Tyskland

Ø  England: århundredets slutning, altdominerende på markedet. Ønskede baconJ. Det engelske markedet ønskede ikke levende svin, men slagtede svin.

Ø  1960érne: rationaliseringen tager fart, automatisering indtil 1990érne, hvor man nåede grænsen for, hvad man kan tilbyde levende væsener.

Ø  ”Udviklingen af den danske svineproduktion er en succeshistorie nationaløkonomisk, set fra køkkenet -> en lidt anden historie.

Ø  Bacongrisen har domineret længe, men den videreudvikles. Tendensen går mod slankere og mere fedtfattige standardgrise – 1970érne: efterspørger varieret udbud, hvor målet er velsmag