Er der læring i et måltid? (æstetik dannelse)

 

·         Opgave: Er der læring i måltidet?

·         Litteratur:

Helle Brønnum Carlsen: Mad og æstetik, kap. 4
Lotte Holm m.fl.: Mad, mennesker og måltider, kap. 22

”Her gælder det jo for læreren om at tilrettelægge sin undervisning, så eleverne forhåbentlig får lyst til at træde ind i det etablerede læringsrum og være aktive der” (Carlsen, 2011, s. 94)

I dag regerer der utallige holdninger og meninger omkring, hvorvidt faget ”Hjemkundskab” i folkeskolen rummer en vigtig læringsdimension på elevernes ugentlige skema og ydermere om det overhovedet er et nødvendigt virke? Jeg har tillige stødt på ordet ”faglighedsløst”.. Derfor bliver det utrolig relevant at stille spørgsmålet, som ligeledes er mine refleksioners knudepunkt: Er der læring i et måltid?

”Den æstetiske dannelse handler om den del af menneskets møde med verden, der foregår via en æstetisk tilgang. (…) den æstetiske dannelse sker gennem det umiddelbare møde med verden i tid og rum og via sanserne. Vi møder verden i form af en særlig erfaring, der giver os en oplevelse. Jo bedre vi bliver til at reflektere over og nuancere disse oplevelser, jo mere åbner verden sig over for os og vi for den. I denne proces tvinges vi samtidig til at foretage valg” (Carlsen, 2011, s. 88)

Jeg har valgt at fortolke spørgsmålet om, hvorvidt der er læring i et måltid, ud fra den antagelse, at undersøgelsesgrundlaget skal omhandle læring på alle niveauer. Det vil sige at ”læring” ikke entydigt betyder slavisk teori – altså hvem kan opridse flest stoffer i det grundperiodiske system! Det ønskes at belyse alle læringsaspekter af faget, dertilhørende eksempelvis hvorvidt eleverne i dette fag lærer at overskride egne grænser og derigennem tilegner sig en sund positiv tilgang til andre valg her i livet – en oplagt klassiker hertil er selvfølgelig sundhedsaspektet, der omhandler hvordan vi lærer vores elever at træffe sunde valg for dem selv: For at imødegå de eksisterende sundhedsproblemer skal vi ikke oplyse om sundhed, men åbne de unges øjne for verdens skønhed og give dem mulighed for at opnå æstetisk dannelse, så de kan lære at navigere i en verden fuld af mangfoldighed og ad den vej blive motiveret til et sundere liv” (Carlsen, 2011, s. 87). Netop dette er et overordentligt og intet mindre end gevaldigt godt bud på den læring som kan finde sted i dette fag.

Læringen i et måltid omhandler blandt andet den æstetisk dannelse, hvor menneskets møde med verden, netop foregår via den æstetiske tilgang: den æstetiske dannelse sker gennem det umiddelbare møde med verdens i tid og rum og via sanserne (…) I denne proces tvinges vi samtidig til at foretage valg, der kan være både etiske, videnskabelige og lystorienterede” (Carlsen, 2011, s. 88).

Ligeså indeholder det æstetiske valg en samfundskritisk dimension, der som benævnt tidligere skal lære os at navigere i en nutidig verden – betegnelig som en uhyre bred vifte af daglige valg ift. vores madvaner. Læringen er her koncentreret omkring de anmodninger der konstant udspilles af eksperterne. Særligt de 10 kostråd er med ønske om, at vi danskere kan begå os via opstillede sundhedsfremmende vejstier – hvor bebudede råd konstant varieres. Hertil vurderes det som centralt for Hjemkundskabsfaget at pakke elevernes rygsæk hensigtsmæssigt, i den forstand, at de formår at fylde den med tilpas ønskelig viden/læring omkring de valg der bliver et unde for dem at have med i den nuværende hæsblæsende storm af sundhedsopråb. Her gælder det: for læreren om at tilrettelægge sin undervisning, så eleverne forhåbentlig får lyst til at træde ind i det etablerede læringsrum og være aktive der” (Carlsen, 2011, s. 94). Ydermere tildeles underviseren samt dennes forløb en afgørende betydning for, hvorledes eleven involverer sig og samtidig lærer angrebsmetoder til at kunne forholde sig til den vedvarende strøm af ny viden der hver dag præger vores fagområde. Herigennem skal eleven opnå, at stadfæste sin læring og udvikling videre frem.

Læringen i hjemkundskab stikker således dybere end som så og behandler blandt andet selvoverskridende læring ved behandling af måltider: ”I dag synes der i den danske folkeskole at tendensere en udbredt tilbøjelighed, til at stille sig egenrådigt kritisk overfor måltidets smagsdiversiteter – dette er ikke mindst en aktuel problemstilling i faget hjemkundskab. Joh, mon ikke det er sket for os alle, at have stødt på nogle noget så kærlige rollinger, midt i vores elskværdige forberedelsesvirvar af en knaldhamrende smækker lækker laks, hvorefter en pibende lyd på os i øret klinger fra eleven: ”Ad… jeg kan altså ikke lide fisk. Fisk er bare for ulækkert”.

Denne problemstilling omhandler eksempelvis selvoverskridende læring hos den enkelte elev, hvori en potentiel løsningstilgang bliver æstetikken. ”(…) Hvis nu elevernes perception er tynget af en forforståelse af, at fisk er ulækker, er det muligvis den perceptuelle dimension, der skal udfordres først. Det kan fx ske ved at man river eleverne ud af deres sædvanlige rammer (…) selve arbejdet med at slå fisken ihjel, rense den, tage dens indvolde ud, flå den og filetere den er i sig selv så sansemæssigt udfordrende, at den genskabende del af processen kommer til at fylde så ganske lidt i første omgang. Den ordnede fisk dampes blot let i ovnen med lidt urter og bliver nu perciperet helt anderledes – og rigtig ofte mere positivt – end før” (Carlsen, 2011, s. 97). I denne kontekst bliver lærerens tilgang/tilrettelæggelse af undervisningsforløbet afgørende for elevens selvoverskridende læring. I ovenstående eksempel med fiskespisen, blev en alternativ tilgang, vejen til at ændre elevens smagspræferencer. Udover dette, blev således en grundlæggende læring skabt for elevens videre styrket selvfølelse/selvtillid ift. at turde overskride grænser.

 

Afsluttende refleksion: På baggrund af Helle Brønnum Carlsens erfaringer ift. æstetiske madvalg, madoplevelser og dertil referencerammer indenfor institutioner m.fl. og sidst men ikke mindst store engagement indenfor gastronomiens verden, igangsættes virkelig mange refleksioner indenfor læring i hjemkundskabsfaget.

Umiddelbart, da jeg først stødte på spørgsmålet om hvorvidt faget rummede læring, var jeg ikke det mindste i tvivl. Straks florede tanker omkring de forskellige energistoffer rundt i mit hoved, dernæst at faget selvfølgelig praktiserede læring ift. at kunne tilberede et måltid – ihvert fald et par frikkedunser. Efterfølgende skærer det nu lidt i mit hjerte at måtte indrømme, at jeg faktisk først såede tvivl omkring dybereliggende læring i faget. Altså, skulle jeg blive et bedre eller kløgtigere menneske af at kende til proteinindholdet i et æg – eller af at kunne tyde varedeklarationen bagpå bearnaisepakken?

- Heldigvis er jeg nu kommet på andre tanker og er ikke det mindste tvivl. Hjemkundskab er så ufattelig meget mere end blot at lære at skrælle en kartoffel og bage en sandkage.

Helle Brønnum Carlsen har i sin bog ”Mad og æstetik” givet mig et utvivlsomt lærerigt indblik i de dybereliggende aspekter i faget Hjemkundskab. Hertil har jeg draget så uhyrlig meget brug af Lotte Holms refleksioner fra bogen ”Mad, mennesker og måltider”, hvor emnet ”selvoverskridelse” har optaget mig meget.

Dette begreb behandler i mine øjne overfladeelementer som er nemt genkendelige for de fleste af os, såsom: Hvordan lærer jeg lille Knud Ingolf at spise frisk ananas? Men dernæst stikker det simpelthen af – og hen til alt det sjove og LÆRERIGE.

Dette begreb behandler hverdagens umiddelbare problematikker, men ligeledes dybereliggende aspekter, som hele menneskets tilgang til livet og hvordan vi kan arbejde med os selv og andre ift. at opbygge mod og turde tage nogle bevidste/nogle gange ubevidste valg, der fører os andre steder hen i livet.

Når vi som undervisere formår at udruste/lære lille Knud at forholde sig til at spise frisk ananas, så formår vi jo samtidig at signalere en vigtig grundlæggende og uundværdlig læring – en læring hvert menneske bør kende til og kan blive rigere af at kunne handle på. Formår vi at overskride grænser – hvad enten de er pakket ind eller afsløret fra start af (løg i frikadellerne/æstetisk oplevelse ved løg), så opnår eleven en læring, der handler om at turde at tage nogle valg – også selvom man ikke ved hvad de bringer. Lærer eleven at overskride sine grænser, så er der god mulighed for at han anlægger denne kvalitet med rødder, således at han adopterer selvfølelsen om, at turde overskride egne grænser med sig videre frem. Netop dette, er i mine øjne en livsvigtig læring, der blot skabes ud fra en passioneret lærer samt et struktureret undervisningsforløb der tilgodeser elevens aktive indsats!