Selvoverskridelse/gendigtning

·         Opgave: Opstil et forsøg til undervisning, hvor der er fokus på arbejdet med gendigtning og selvoverskridelse.

·         Litteratur:

Helle Brønnum Carlsen: Mad og æstetik, kap. 1, 2 og 3 (Jeg anbefaler også at læse kap. 4)
Tone Saugstad: Sundhedspædagogik for praktikere, kap. 2
 

”Mad betyder noget, og det ”noget” bestemmer, afhængigt af den kulturelle kontekst, om vi kan lide den eller ej” (Carlsen, 2011)

I dag synes der i den danske folkeskole at tendensere en udbredt tilbøjelighed, til at måtte stille sig egenrådigt kritisk overfor måltidets smagsdiversiteter – dette er ikke mindst en aktuel problemstilling i faget hjemkundskab. Joh, mon ikke det er sket for os alle, at have stødt på nogle noget så kærlige rollinger, midt i vores elskværdige forberedelsesvirvar af en knaldhamrende smækker lækker laks, hvorefter en pibende lyd på os i øret klinger fra eleven: ”Ad… jeg kan altså ikke lide fisk. Fisk er bare for ulækkert”!

Dette er ifølge Helle Brønnum Carlsen, et problem der er mærkbart, men lige så håndterbart, såfremt vi søger løsningstilgangen: ”som lærer, læge, sygeplejerske e.l. kan man hverken kende til eller forandre andre menneskers registrering i sanseorganerne. Men man kan medvirke til at skabe forandringer i den konkrete, materielt bundne ramme, der lægges omkring måltidet og maden. Så i stedet for fx at arbejde med at lære andre at kunne lidt fisk pr. dekret (”Fisk er sundt, så spis det”) kan man lade fisken ”svømme” hen i nye omgivelser” (Carlsen, 2011, s. 25). Ovenstående cementerer en væsentlig pointe i smags-overskridelse hos hjemkundskabselever og efterlader mig således med refleksionen/problemstillingen:

·        Hvilken løsningstilgang muliggør selvoverskridelse hos den enkelte elev i faget hjemkundskab? Hvordan implementeres begrebet ”æstetisk kommunikation” i denne?

Metode: Jeg vil i dette skrift, søge rodfæste i begrebet ”den æstetiske kommunikation”, for at fremstille et bæredygtigt undervisningsforløb med udgangspunkt i selvoverskridelse hos den enkelte elev i faget hjemkundskab.

”… Jeg kan fx nærme mig et æble med henblik på at tilegne mig en viden om det. Jeg analyserer æblet for at forstå den tilblivelsesproces, dets ernæringsindhold, dets rester af sprøjtegifte, dets vægt og dens smagsmæssige balance mellem syre og sødme (…) Jeg kan så på baggrund af min viden om sprøjtegifte (…) forholde mig moralsk til, om jeg vil kunne forsvare at købe æblet eller ej. Denne tilgang tillader mig at dømme om godt eller dårligt, men den gør mig ikke klogere på at min lyst til at spise æblet eller ej.

Lysten – eller manglen på den samme- har jeg etableret gennem min dømmekraft og ikke via min moralske holdning. Hvis æblet er stødt, melet eller rynket, nytter det ikke noget, at det er økologisk eller dansk. Vores umiddelbare lyst styres af den særlige æstetiske kommunikation, der foregår i mødet med, her, æblet” (Carlsen, 2011, s. 23)

Begrebsafklaring af ”Æstetisk kommunikation”: ikke-logisk, nonverbal kommunikation, der er bundet i tid, rum og materialitet. Kommunikation opstår mellem maden og subjektet og påvirkes af de rum, de personer og den tid, der danner rammen for kommunikationen (Carlsen, 2011, s. 42):

”Alt formskabt intenderer eksempelvis en æstetisk kommunikation”.

Jeg ønsker i arbejdet med selvoverskridelse af mine elever, at skabe en positiv symbolværdi i mine elevers forforståelse af fisk. Det er vigtigt at holde sig in mente, at elevernes forforståelse lader sig præge af al den viden og erfaring de tidligere har tilegnet sig af fisk. Et udslagsgivende og såre simpelt eksempel kunne have sit islæt på hjemmefronten, hvor fisk muligvis ikke har været en spise, fordi det lugter så enormt grimt og bare smager som rådden kat: ”Man laver ikke mad som man ved familien ikke kan lide, det bryder med madens rolle som formidler af det harmoniske og kærlige familieliv” (Ekstrøm, 2012, s. 24). Fisk er således knyttet til den enkelte elevs helt personlige erfaring. Netop disse subjektive og individuelle erfaringer vokser med alderen og derfor er forforståelsen på det subjektive plan endnu større hos de ældre end hos de yngre mennesker. ”Yngre orienterer sig meget efter grupper og kan skifte smag, som de skifter social tilknytning. Hos ældre er det mere trægt. Netop derfor er smagsopdragelse og maddannelse ikke mindst et relevant pædagogisk område, når man har med børn at gøre, og arbejdet med børn og smag er en nødvendig del af uddannelsessystemet, hvis vi vil ruste børnene til livet” (Carlsen, 2011, s. 32)

I arbejdet med elevernes selvoverskridelse i faget hjemkundskab, vurderes det derfor som essentielt at arbejde med elevernes tidligere personlige erfaringer, som hidtil kan være præget af den oplevelsesmæssige dimension ved den æstetiske kommunikation. Mange børn bedyrer at de ikke kan fordrage fisk. Den æstetiske kommunikation er et virkemiddel til at skabe rum og virke i nyskabelsen af elevens smagspræferencer. Idet den æstetiske kommunikation er non-verbal, bliver lugten fx et givent redskab: ”En lugt er et lokkemiddel og er derfor en meget vigtig del af madens æstetiske kommunikation” (Carlsen, 2011, s. 38). Derfor bliver det essentielt i mit forsøg, først og fremmest at medtænke elevernes smagsudvikling samt proces i forløbet. Herudover kunne jeg som underviser eksempelvis forsøge at kreere en interessant fiskeret med uhyre lokkende duftspor, der indbyder eleven til at smage på retten.

Den æstetiske kommunikation påvirkes ydermere af de rum, personer og den tid der danner rammen for kommunikationen. Dette influerer eksempelvis på gruppeinddelingen af eleverne, hvor et kardinalpunkt bliver at formå at skabe trygge, sociale rammer, således at det bliver muligt at rette sin fulde opmærksomhed mod madens velsmag. Samtidig vil de positive sociale betingelser blive befordret ved nydelsen og følelsen af fællesskabet omkring måltidet. Dernæst formulerer Brønnum Carlsen: ”omvendt kan det gyldne lys fra en solnedgang, udsigten over vandet, duften af marehalm fra klitten og det salte strejf fra havet få selv en beskeden frikadelle til at smage som en kongeret. Hvis man beder nogen – uanset om det er børn eller voksne – om at tegne, hvad de forstår ved et skønt måltid, er lokalets og bordets arkitektur altid fremtrædende” (Carlsen, 2011, s. 58). Her kunne det påtænkes at bedyre hver gruppe af elever, at skulle skabe et indbydende bord, hvor det er oplagt at drage nytte af tværfagligt samarbejde med eksempelvis faget Design/Håndarbejde.

I det følgende opstilles et forsøg til en undervisning, hvor der er fokus på arbejdet med elevernes selvoverskridelse:

Fag: hjemkundskab

Tema: selvoverskridelse

Virkemiddel/redskab: æstetisk kommunikation

Målgruppe: 6-7 klasse

Måltid: tilberedelse af fiskefrikadeller, da det håndværksmæssige evner eleven godt – en fars er arbejdsvenlig og eleverne kan derfor med fordel tilberede retten. Dernæst er de et godt bud på en fiskespise, som nemt ville kunne inkorporeres i hjemmet og ligeledes blive et sundere alternativ til de almindelige frikadeller, i tilfælde af at eleven selvfølgelig ønskede dette. (Opskrift: 125 g. torskefars, 200 g. laksefars, 1 lille løg, 2 forårsløg, 1 æg, 3. spsk. Mel, 1 dl. Mælk, salt og peber. Farsen hakkes fint og røres sammen med de øvrige ingredienser. Det bliver en lind fars. Lad evt. farsen hvile ½ time, inden sættes som frikadeller med en ske, på en pande med en neutral olie. Steges til de er flot lysebrune). (Jensens madblog, 2013).

Virkemidler: udover opskriften, skal hver gruppe vælge en krydderurt, som de mener, vil kunne tilføre fiskefrikadellerne en særlig lækker duft, som skal være deres signatur. Krydderurten påtænkes at tilføre retten en ny og spændende smag, der skal udvikle elevens præferencer og ligeledes hjælpe dem til smagsoverskridelse.

Forforståelse: Tværfagligt samarbejde med faget: Natur/Teknik: Som et vigtigt led i arbejdet med elevernes selvoverskridelse, søges det at fremme denne gruppes forforståelse, for at skabe en interesse/forståelse for den udvalgte råvare. Det påtænkes, at eleverne arbejder målrettet mod et grundkendskab til laksen/torsken såsom kendskab generelle facts. Herudover kunne man i dette fag aflægge den lokale fiskeforhandler et visit eller ydermere selv stå for fangsten i en put & take-sø.

Derudover vurderes det som oplagt, at samarbejde med Design/Håndværk i forhold til at skabe rum og rammer for selvoverskridelsen. Dette kunne være i form af papirs klip af laks/torsk, udformning af servietter, bordpyntning mm. der vil kunne influere positivt på æstetikken i rummet.

I evt. foregående hjemkundskabstime, bliver det relevant at behandle/formulere teori om henholdsvis laks og torsk, således at eleverne opnår en forståelse af den positive symbolværdi fisk kan tillægges i dag. Ligeledes hvilke sunde egenskaber disse indeholder. Et oplagt redskab hertil, kunne være at arbejde med udformning af et spil.

Spil: Hvert medlem i en gruppe forbereder 5 spillekort, hvor der er opgivet 3 facts om enten laksen/torsken. Kun ét facts er rigtigt. Spillet sættes i gang efter hvert bord har serveret deres ret og tilsmagt denne

Æstetisk kommunikation/formskabelse: Fisken tilberedes som frikadeller, i stedet for oprindelig formskabelse. Dette fremmer en form som er velkendt og derved kan associeres til noget eleverne i forvejen har gode erfaringer med. Derudover fremhæves det som en væsentlig pointe, at tilberedningen sker via fiskefars, således at eleverne undgår en stillingstagen/afstandstagen til en evt. rå fisk der kræver en del overskridelse af grænser og som samtidig er med risici for at selektere elever fra.

Afslutningsvist, finder jeg det relevant at henvise til figur 9 i bogen "Mad og æstetik, side 85), der anskueliggør måltidet som glæde og nydelse - samt hvilke faktorer dette kan være forudsat.

·         Spiser vi alle den samme mad, eller jeg udenfor?

-         Den sociale, trygge ramme skabes gennem gruppearbejdet, hvor eleverne selv har fået lov at stå for sammensætningen. Derved sikres at alle elever indgår i en gruppe, hvorved et velkendt nærmiljø og gode sociale relationer er opfyldt, så ingen efterlades udenfor.

·         Syn, lugt, følelse, lyd og smag

-         Alle fire faktorer er til stede i det praktiske arbejde i køkkenet og ligeså ved tilsmagning af retten.

·         Hvem spiser jeg sammen med?

-         Se punkt 1.

·         Har jeg god tid når jeg spiser?

-        Den eneste faktor der er svært påvirkelig. Det ønskes selvfølgelig at kunne gennemføre undervisningsforløbet i ordentlige/optimale tidsrammer, således at tiden ikke bliver en negativ faktor.

·         Er det er rart sted jeg spiser?

-        Rummets rammer skulle gerne skabe fuld virke for æstetisk kommunikation, som blandt andet er garant for en dejlig atmosfære, hvorved eleverne kan nyde retten i en rar kontekst.

·         Ved jeg, eller lærer jeg om mad?

-        Dette er sikret gennem tværfagligt samarbejde og ligeledes behandling af teori i faget selv samt det hjemmelavede spil med tilhørende spørgsmål af eleverne selv.

·         Hvem har lavet maden?

-         Eleverne står selv for tilberedningen. Således påvirkes forhåbentlig motivation, interesse og selvoverskridelse.

·         Kan jeg genkende maden?

-        Eleverne har i denne øvelse brugt æstetisk formskabelse, med formålet at ændre fiskens oprindelige udseende til noget velkendt og associeret (frikadeller).

·         Fortæller maden nye eller gamle historier?

-         Dette måltid bør netop fortælle en ny historie som eleverne selv har været med til at skabe i kraft af deres eget forarbejde/forforståelse, tilberedning og ikke mindst signatur af retten. Retten skulle gerne efterlade eleverne med en følelse af en ny smagsoplevelse i nærvær/samarbejde med deres gode kammerater.

Afsluttende refleksion/perspektivering: Denne opgave har efterladt mig med en kolossal inspiration – overvældende og overraskende ift. teoriske belæg for at skabe selvoverskridelse hos hjemkundskabselever og ligeledes i udformningen af et tilhørende undervisningsforløb.

Det er væsentligt at forstå sig på begrebet ”æstetisk kommunikation”, hvilket har efterladt mig med håndterbare såvel nytænkende redskaber, til udførelse af måltider i praksis.

Dernæst fandt jeg et virkelig godt redskab i analysemodellen fra bogen ”Mad og æstetik” (figur 9), der anskueliggjorde vigtige faktorer, der går for ud for nydelse af et godt måltid hos den enkelte.

Dagens vigtigste lektie: ”mad skaber samvær”