Observation af medstuderende i praktik

MANUAL TIL PRAKTIK SUCCES FOR STUDERENDE -

Observation af en medstuderende (praktik 3)

·        Hjemkundskabsundervisning

·        Sct. Joseph Søstrenes Skole, Nykøbing Falster

·        Mandag den 18. november 2013

·        Kl. 12:35-15:00

·        7. A (13 elever)

·        Bagt butternut squash med karrysovs & ris

Som grønskollet novice på undervisningsfeltet, var det en uhyre stor glæde, at få lov til at overvære min medstuderende Sussi i en af hendes praktiklektioner i faget Hjemkundskab. Jeg fungerede under disse lektioner, udelukkende som observatør.

Observation:

Fra start af husede der i hjemkundskabslokalet en hyggelig atmosfære. Det var tydeligt at eleverne glædede sig til undervisningen, idet snakken gik højlydt, eleverne mødte til timen med punktlighed og ligeledes emmede af nysgerrighed og smil på læben.

Sussi startede med at inddele eleverne i nye grupper, der ikke bar præg af nogen klar indikator ift. social platform eller eks. niveauopdeling. Formålet var blot, at ”ryste posen” og frembringe nye samarbejdspartnere eleverne i blandt. Herefter indledtes med en kort opsummering af sidste undervisningsgang, hvor der antageligt havde været uro i den sidste del af timen, omhandlende heriblandt famøs opvasketjans! Her observerede jeg Sussi som værende en stærk kommunikativ underviser, der udstrålede stor autoritet ræsonneret ud fra velforberedthed, klarhed i sit mæle og ligeledes det faktum, at hun turde at møde sine elever med forventninger til dagens lektion. I forlængelse med Sussis ”opsang”, afstemte hun sine forventninger til dagen, hvor hun med stor tydelighed lagde fokus på samarbejde og holdånd. En ting jeg her bed særligt mærke i var, at på trods af alderstrinet hos disse elever, så udpenslede hun sine forventninger. Det vil sige, at hun udtrykkeligt forklarede, hvad hun forventede af ordet ”samarbejde” - eksempelvis at eleverne ikke arbejdede individuelt, men i stedet hjalp hinanden. Derved efterladtes ingen tvivl til dagens arbejde. Herudover blev de tidsmæssige rammer gennemgået, således at alle elever var indforstået med, at deres ret skulle være serveret kl. 14:00. 

Eleverne blev efterfølgende bedt om at inddele sig i grupperne, sætte sig ved de tilhørende borde, hvorefter opskriften blev gennemgået via skiftevis højtlæsning af eleverne selv. Her sikredes at alle elever fik en forståelse for opskriften, men ydermere at alle eleverne var indforstået med dennes forskellige måleforhold samt råvarer. Derudover uddybede Sussi potentielle ”faregrupper” i opskriften, således at eleverne var forberedt på evt. faldgrupper. Eksempelvis forklarede Sussi hvorledes majsstivelse skulle anvendes og hvilken fremgangsmåde der var mest hensigtsmæssig i denne rets sammenhæng. Dernæst indtog eleverne hver deres tildelte køkken og kunne nu påbegynde arbejdet, der selvfølgelig først indebar hygiejnepleje - i form af, at eleverne blev bedt om at iføre sig forklæde og ligeledes vaske deres hænder.

Eleverne virkede her motiveret og arbejdsivrige, dette tolkes ud fra øjensynlig arbejdsiver samt tydelig glæde – og i øvrigt en enormt selvstændighed ift. alderstrinet. Sussi fungerede her som værende støtteperson, der trådte til ved eventuelle spørgsmål. Derudover figurerede hun som en underviser med stort overblik og ro. Det var særdeles tydeligt, at hun havde et yderst godt kendskab til opskriften og ligeledes rummede det håndværksmæssige sublimt. Dette kom til udtryk på hendes rolige besvarelse af alle spørgsmål og ligeledes ved det faktum, at hun altid kunne træde til og vejlede. Det er her vigtigt at tilføje, at hun blot assisterede i de små køkkener og derfor aldrig overtog elevernes reelle arbejde. Dette muliggjorde selvstændigt elevarbejde på højt niveau. Ligeledes oplevede jeg Sussi som en dygtig observatør, der hurtigt anede råd hvis eleverne et enkelt sekund røg i grabberne på narrestreger. Her var Sussi enormt dygtig til at sætte eleverne i gang med småopgaver, som eks. opvask, hjælp til deres kammerater eller small-talk om dagens opgave.

Samtale med den daglige underviser:

Under observationen fik jeg lejlighed til at snakke med elevernes daglige underviser, der blandt andet fortalte, at faget hjemkundskab på denne skole, varetog brede og vigtige aspekter. Heriblandt den sociale faktor, der kommer til udtryk i fagets rammer og ligeledes kreative udfoldelse samt gruppearbejde. Herudover oplevede hun særdeles ofte, at faget indbød eleverne til specielle sociale trygge rammer, hvor eleverne åbnede op for sociale problematikker, såsom skilsmisse hos forældrene eller problemer i klassen.  Med afsæt i blandt andet dette aspekt, oplevede hun sin underviserrolle som mangfoldig og særdeles vigtig. Heriblandt fagets mulighed for at opbygge et særegent bånd til eleverne, der skabte dimensioner til hendes profession, særligt udslagsgivende i omsorg og tillid.

Hun fortalte yderligere, at et fag som hjemkundskab åbner op for succesoplevelser hos den enkelte elev. I debatten om, hvorvidt hjemkundskab fremadrettet skulle være at finde på skemaet i den danske folkeskole, var disse succesoplevelser et uvilkårligt triumfkort. Det var her vigtigt at holde sig for øje – i forhold til elevens almene dannelse og motivation, at dette fag i form af sin kreative udfoldelse samt håndværksmæssige aspekt, formåede at tilvejebringe succesoplevelser hos blandt andet elever med bogligt svagt niveau. Dette frembragte motivation og glæde ved skolegangen, som ligeledes er brugbar for elevens selvfølelse og selvtillid i dennes videre skoleforløb. Jeg oplevede – på trods af det korte tidsrum, hvorledes dette fag rummer kolossale muligheder for inklusion. Særligt to drenge fortalte mig, hvor stor glæde de personligt havde af timerne. ”Jeg glæder mig altid helt vildt meget til hjemkundskab. Det er et spændende fag, hvor man lærer på en anderledes måde og så er det vildt sjovt. Det er også et fag, hvor vi alle sammen kan bidrage med noget!”.

I forhold til nutidens kontroversielle problematikker af elever med anden etnisk baggrund - heriblandt håndtering af mødet med svinekød, oplevede underviseren ingen problemer. I kraft af hendes pålagte budget, var det muligt at være hensynstagen til disse elever – fx indkøbes der kylling til disse elever, når klassen eksempelvis arbejder med svinekød. Dernæst muliggjorde hendes budget også hensynstagen til evt. allergikere, således at det altid er muligt for hende som underviser, at inkludere alle elever. Hun havde 30.000 kr. til rådighed på årsbasis, men befandt sig i ekstremt fleksible rammer, således at en evt. overskridelse af budgettet var fuldt acceptabelt. Dette oplevedes for hendes vedkomne, som en af de goder ved ansættelse i det private!

Service:

Eleverne stod selv for bordopdækningen. Umiddelbart ville jeg være forhåndsindtaget og tro, at der netop i dette felt ville vise sig en udslagsgivende forskel på drenge og piger – men disse blev hurtigt gjort til skamme. Både de mand- og kvindelige elever optrådte lige arbejdsvillige, dog bed jeg særligt mærke i to drenge ved et bord, der virkelig gjorde noget ud af anretningen. De havde en decideret fest med at få anrettet deres ris til retten – som mundede ud i en æstetisk flot gourmetanretning, som til lige smittede af på et pigebord, der straks fulgte trop. I min optik, en stærk indikator for elever, der trives og har lyst til at udfordre sig selv og hinanden fagligt og socialt. Alle grupper sad klar ved deres borde og havde serveret – før kl. 14:00 - et imponerende syn! På trods af at der var forskellige holdninger til retten, om hvorvidt den smagte, så blev alle eleverne siddende på deres pladser og holdte bordskik. Dette oplevede jeg, som et stærkt udtryk for respekt og anerkendelse af Sussis tilgang til undervisningen. Eleverne afgav deres accept.

Sussi var efterfølgende skiftevis rundt ved alle borde for at tilsmage retten og snakke forløbet igennem. Herefter opsummerede hun fælles med klassen, dagens forskellige oplevelser – det vil sige hvad der havde fungeret godt og ligeledes hvad der var mindre godt. Sidst tydeliggjorde hun hvilke opgaver eleverne afslutningsvis havde i vente og hvorledes hun forventede dem opfyldt.

Refleksioner:

Efter dagens lektioner, er det tydeligt, hvorledes autoritet kan tilvejebringe en god undervisningsgang i dette fag. Ligeledes hvor altafgørende for en underviser det er, at man magter det håndværksmæssige og teoretiske, således at man som underviser kan bevare det altafgørende overblik og samtidig være behjælpelig i alle henseender der måtte være i elevens interesse. Det er så absolut mit indtryk, at Sussi formåede at bevare et roligt overblik samt guide/gennemføre sin undervisningsplan til fulde med succes - hvilket jeg dedikerer til hendes grundige forarbejde, flair for undervisning og ligeledes passion for faget.

Hvorvidt man kunne have behandlet et teoretisk aspekt i denne ret, er svært at vurdere – da jeg indtrådte midt i et forløb og derfor ikke var bevidst om dagsordenen for de forrige samt tilkomne undervisningsgange.