Observation af medstuderende i praktik

MANUAL TIL PRAKTIK SUCCES FOR STUDERENDE -

Observation af en medstuderende (praktik 3)

·        Hjemkundskabsundervisning

·        Sct. Joseph Søstrenes Skole, Nykøbing Falster

·        Mandag den 18. november 2013

·        Kl. 12:35-15:00

·        7. A (13 elever)

·        Bagt butternut squash med karrysovs & ris

Som grønskollet novice på undervisningsfeltet, var det en uhyre stor glæde, at få lov til at overvære min medstuderende Sussi i en af hendes praktiklektioner i faget Hjemkundskab. Jeg fungerede under disse lektioner, udelukkende som observatør.

Observation:

Fra start af husede der i hjemkundskabslokalet en hyggelig atmosfære. Det var tydeligt at eleverne glædede sig til undervisningen, idet snakken gik højlydt, eleverne mødte til timen med punktlighed og ligeledes emmede af nysgerrighed og smil på læben.

Sussi startede med at inddele eleverne i nye grupper, der ikke bar præg af nogen klar indikator ift. social platform eller eks. niveauopdeling. Formålet var blot, at ”ryste posen” og frembringe nye samarbejdspartnere eleverne i blandt. Herefter indledtes med en kort opsummering af sidste undervisningsgang, hvor der antageligt havde været uro i den sidste del af timen, omhandlende heriblandt famøs opvasketjans! Her observerede jeg Sussi som værende en stærk kommunikativ underviser, der udstrålede stor autoritet ræsonneret ud fra velforberedthed, klarhed i sit mæle og ligeledes det faktum, at hun turde at møde sine elever med forventninger til dagens lektion. I forlængelse med Sussis ”opsang”, afstemte hun sine forventninger til dagen, hvor hun med stor tydelighed lagde fokus på samarbejde og holdånd. En ting jeg her bed særligt mærke i var, at på trods af alderstrinet hos disse elever, så udpenslede hun sine forventninger. Det vil sige, at hun udtrykkeligt forklarede, hvad hun forventede af ordet ”samarbejde” - eksempelvis at eleverne ikke arbejdede individuelt, men i stedet hjalp hinanden. Derved efterladtes ingen tvivl til dagens arbejde. Herudover blev de tidsmæssige rammer gennemgået, således at alle elever var indforstået med, at deres ret skulle være serveret kl. 14:00. 

Eleverne blev efterfølgende bedt om at inddele sig i grupperne, sætte sig ved de tilhørende borde, hvorefter opskriften blev gennemgået via skiftevis højtlæsning af eleverne selv. Her sikredes at alle elever fik en forståelse for opskriften, men ydermere at alle eleverne var indforstået med dennes forskellige måleforhold samt råvarer. Derudover uddybede Sussi potentielle ”faregrupper” i opskriften, således at eleverne var forberedt på evt. faldgrupper. Eksempelvis forklarede Sussi hvorledes majsstivelse skulle anvendes og hvilken fremgangsmåde der var mest hensigtsmæssig i denne rets sammenhæng. Dernæst indtog eleverne hver deres tildelte køkken og kunne nu påbegynde arbejdet, der selvfølgelig først indebar hygiejnepleje - i form af, at eleverne blev bedt om at iføre sig forklæde og ligeledes vaske deres hænder.

Eleverne virkede her motiveret og arbejdsivrige, dette tolkes ud fra øjensynlig arbejdsiver samt tydelig glæde – og i øvrigt en enormt selvstændighed ift. alderstrinet. Sussi fungerede her som værende støtteperson, der trådte til ved eventuelle spørgsmål. Derudover figurerede hun som en underviser med stort overblik og ro. Det var særdeles tydeligt, at hun havde et yderst godt kendskab til opskriften og ligeledes rummede det håndværksmæssige sublimt. Dette kom til udtryk på hendes rolige besvarelse af alle spørgsmål og ligeledes ved det faktum, at hun altid kunne træde til og vejlede. Det er her vigtigt at tilføje, at hun blot assisterede i de små køkkener og derfor aldrig overtog elevernes reelle arbejde. Dette muliggjorde selvstændigt elevarbejde på højt niveau. Ligeledes oplevede jeg Sussi som en dygtig observatør, der hurtigt anede råd hvis eleverne et enkelt sekund røg i grabberne på narrestreger. Her var Sussi enormt dygtig til at sætte eleverne i gang med småopgaver, som eks. opvask, hjælp til deres kammerater eller small-talk om dagens opgave.

Samtale med den daglige underviser:

Under observationen fik jeg lejlighed til at snakke med elevernes daglige underviser, der blandt andet fortalte, at faget hjemkundskab på denne skole, varetog brede og vigtige aspekter. Heriblandt den sociale faktor, der kommer til udtryk i fagets rammer og ligeledes kreative udfoldelse samt gruppearbejde. Herudover oplevede hun særdeles ofte, at faget indbød eleverne til specielle sociale trygge rammer, hvor eleverne åbnede op for sociale problematikker, såsom skilsmisse hos forældrene eller problemer i klassen.  Med afsæt i blandt andet dette aspekt, oplevede hun sin underviserrolle som mangfoldig og særdeles vigtig. Heriblandt fagets mulighed for at opbygge et særegent bånd til eleverne, der skabte dimensioner til hendes profession, særligt udslagsgivende i omsorg og tillid.

Hun fortalte yderligere, at et fag som hjemkundskab åbner op for succesoplevelser hos den enkelte elev. I debatten om, hvorvidt hjemkundskab fremadrettet skulle være at finde på skemaet i den danske folkeskole, var disse succesoplevelser et uvilkårligt triumfkort. Det var her vigtigt at holde sig for øje – i forhold til elevens almene dannelse og motivation, at dette fag i form af sin kreative udfoldelse samt håndværksmæssige aspekt, formåede at tilvejebringe succesoplevelser hos blandt andet elever med bogligt svagt niveau. Dette frembragte motivation og glæde ved skolegangen, som ligeledes er brugbar for elevens selvfølelse og selvtillid i dennes videre skoleforløb. Jeg oplevede – på trods af det korte tidsrum, hvorledes dette fag rummer kolossale muligheder for inklusion. Særligt to drenge fortalte mig, hvor stor glæde de personligt havde af timerne. ”Jeg glæder mig altid helt vildt meget til hjemkundskab. Det er et spændende fag, hvor man lærer på en anderledes måde og så er det vildt sjovt. Det er også et fag, hvor vi alle sammen kan bidrage med noget!”.

I forhold til nutidens kontroversielle problematikker af elever med anden etnisk baggrund - heriblandt håndtering af mødet med svinekød, oplevede underviseren ingen problemer. I kraft af hendes pålagte budget, var det muligt at være hensynstagen til disse elever – fx indkøbes der kylling til disse elever, når klassen eksempelvis arbejder med svinekød. Dernæst muliggjorde hendes budget også hensynstagen til evt. allergikere, således at det altid er muligt for hende som underviser, at inkludere alle elever. Hun havde 30.000 kr. til rådighed på årsbasis, men befandt sig i ekstremt fleksible rammer, således at en evt. overskridelse af budgettet var fuldt acceptabelt. Dette oplevedes for hendes vedkomne, som en af de goder ved ansættelse i det private!

Service:

Eleverne stod selv for bordopdækningen. Umiddelbart ville jeg være forhåndsindtaget og tro, at der netop i dette felt ville vise sig en udslagsgivende forskel på drenge og piger – men disse blev hurtigt gjort til skamme. Både de mand- og kvindelige elever optrådte lige arbejdsvillige, dog bed jeg særligt mærke i to drenge ved et bord, der virkelig gjorde noget ud af anretningen. De havde en decideret fest med at få anrettet deres ris til retten – som mundede ud i en æstetisk flot gourmetanretning, som til lige smittede af på et pigebord, der straks fulgte trop. I min optik, en stærk indikator for elever, der trives og har lyst til at udfordre sig selv og hinanden fagligt og socialt. Alle grupper sad klar ved deres borde og havde serveret – før kl. 14:00 - et imponerende syn! På trods af at der var forskellige holdninger til retten, om hvorvidt den smagte, så blev alle eleverne siddende på deres pladser og holdte bordskik. Dette oplevede jeg, som et stærkt udtryk for respekt og anerkendelse af Sussis tilgang til undervisningen. Eleverne afgav deres accept.

Sussi var efterfølgende skiftevis rundt ved alle borde for at tilsmage retten og snakke forløbet igennem. Herefter opsummerede hun fælles med klassen, dagens forskellige oplevelser – det vil sige hvad der havde fungeret godt og ligeledes hvad der var mindre godt. Sidst tydeliggjorde hun hvilke opgaver eleverne afslutningsvis havde i vente og hvorledes hun forventede dem opfyldt.

Refleksioner:

Efter dagens lektioner, er det tydeligt, hvorledes autoritet kan tilvejebringe en god undervisningsgang i dette fag. Ligeledes hvor altafgørende for en underviser det er, at man magter det håndværksmæssige og teoretiske, således at man som underviser kan bevare det altafgørende overblik og samtidig være behjælpelig i alle henseender der måtte være i elevens interesse. Det er så absolut mit indtryk, at Sussi formåede at bevare et roligt overblik samt guide/gennemføre sin undervisningsplan til fulde med succes - hvilket jeg dedikerer til hendes grundige forarbejde, flair for undervisning og ligeledes passion for faget.

Hvorvidt man kunne have behandlet et teoretisk aspekt i denne ret, er svært at vurdere – da jeg indtrådte midt i et forløb og derfor ikke var bevidst om dagsordenen for de forrige samt tilkomne undervisningsgange.

Er der læring i et måltid? (æstetik dannelse)

 

·         Opgave: Er der læring i måltidet?

·         Litteratur:

Helle Brønnum Carlsen: Mad og æstetik, kap. 4
Lotte Holm m.fl.: Mad, mennesker og måltider, kap. 22

”Her gælder det jo for læreren om at tilrettelægge sin undervisning, så eleverne forhåbentlig får lyst til at træde ind i det etablerede læringsrum og være aktive der” (Carlsen, 2011, s. 94)

I dag regerer der utallige holdninger og meninger omkring, hvorvidt faget ”Hjemkundskab” i folkeskolen rummer en vigtig læringsdimension på elevernes ugentlige skema og ydermere om det overhovedet er et nødvendigt virke? Jeg har tillige stødt på ordet ”faglighedsløst”.. Derfor bliver det utrolig relevant at stille spørgsmålet, som ligeledes er mine refleksioners knudepunkt: Er der læring i et måltid?

”Den æstetiske dannelse handler om den del af menneskets møde med verden, der foregår via en æstetisk tilgang. (…) den æstetiske dannelse sker gennem det umiddelbare møde med verden i tid og rum og via sanserne. Vi møder verden i form af en særlig erfaring, der giver os en oplevelse. Jo bedre vi bliver til at reflektere over og nuancere disse oplevelser, jo mere åbner verden sig over for os og vi for den. I denne proces tvinges vi samtidig til at foretage valg” (Carlsen, 2011, s. 88)

Jeg har valgt at fortolke spørgsmålet om, hvorvidt der er læring i et måltid, ud fra den antagelse, at undersøgelsesgrundlaget skal omhandle læring på alle niveauer. Det vil sige at ”læring” ikke entydigt betyder slavisk teori – altså hvem kan opridse flest stoffer i det grundperiodiske system! Det ønskes at belyse alle læringsaspekter af faget, dertilhørende eksempelvis hvorvidt eleverne i dette fag lærer at overskride egne grænser og derigennem tilegner sig en sund positiv tilgang til andre valg her i livet – en oplagt klassiker hertil er selvfølgelig sundhedsaspektet, der omhandler hvordan vi lærer vores elever at træffe sunde valg for dem selv: For at imødegå de eksisterende sundhedsproblemer skal vi ikke oplyse om sundhed, men åbne de unges øjne for verdens skønhed og give dem mulighed for at opnå æstetisk dannelse, så de kan lære at navigere i en verden fuld af mangfoldighed og ad den vej blive motiveret til et sundere liv” (Carlsen, 2011, s. 87). Netop dette er et overordentligt og intet mindre end gevaldigt godt bud på den læring som kan finde sted i dette fag.

Læringen i et måltid omhandler blandt andet den æstetisk dannelse, hvor menneskets møde med verden, netop foregår via den æstetiske tilgang: den æstetiske dannelse sker gennem det umiddelbare møde med verdens i tid og rum og via sanserne (…) I denne proces tvinges vi samtidig til at foretage valg, der kan være både etiske, videnskabelige og lystorienterede” (Carlsen, 2011, s. 88).

Ligeså indeholder det æstetiske valg en samfundskritisk dimension, der som benævnt tidligere skal lære os at navigere i en nutidig verden – betegnelig som en uhyre bred vifte af daglige valg ift. vores madvaner. Læringen er her koncentreret omkring de anmodninger der konstant udspilles af eksperterne. Særligt de 10 kostråd er med ønske om, at vi danskere kan begå os via opstillede sundhedsfremmende vejstier – hvor bebudede råd konstant varieres. Hertil vurderes det som centralt for Hjemkundskabsfaget at pakke elevernes rygsæk hensigtsmæssigt, i den forstand, at de formår at fylde den med tilpas ønskelig viden/læring omkring de valg der bliver et unde for dem at have med i den nuværende hæsblæsende storm af sundhedsopråb. Her gælder det: for læreren om at tilrettelægge sin undervisning, så eleverne forhåbentlig får lyst til at træde ind i det etablerede læringsrum og være aktive der” (Carlsen, 2011, s. 94). Ydermere tildeles underviseren samt dennes forløb en afgørende betydning for, hvorledes eleven involverer sig og samtidig lærer angrebsmetoder til at kunne forholde sig til den vedvarende strøm af ny viden der hver dag præger vores fagområde. Herigennem skal eleven opnå, at stadfæste sin læring og udvikling videre frem.

Læringen i hjemkundskab stikker således dybere end som så og behandler blandt andet selvoverskridende læring ved behandling af måltider: ”I dag synes der i den danske folkeskole at tendensere en udbredt tilbøjelighed, til at stille sig egenrådigt kritisk overfor måltidets smagsdiversiteter – dette er ikke mindst en aktuel problemstilling i faget hjemkundskab. Joh, mon ikke det er sket for os alle, at have stødt på nogle noget så kærlige rollinger, midt i vores elskværdige forberedelsesvirvar af en knaldhamrende smækker lækker laks, hvorefter en pibende lyd på os i øret klinger fra eleven: ”Ad… jeg kan altså ikke lide fisk. Fisk er bare for ulækkert”.

Denne problemstilling omhandler eksempelvis selvoverskridende læring hos den enkelte elev, hvori en potentiel løsningstilgang bliver æstetikken. ”(…) Hvis nu elevernes perception er tynget af en forforståelse af, at fisk er ulækker, er det muligvis den perceptuelle dimension, der skal udfordres først. Det kan fx ske ved at man river eleverne ud af deres sædvanlige rammer (…) selve arbejdet med at slå fisken ihjel, rense den, tage dens indvolde ud, flå den og filetere den er i sig selv så sansemæssigt udfordrende, at den genskabende del af processen kommer til at fylde så ganske lidt i første omgang. Den ordnede fisk dampes blot let i ovnen med lidt urter og bliver nu perciperet helt anderledes – og rigtig ofte mere positivt – end før” (Carlsen, 2011, s. 97). I denne kontekst bliver lærerens tilgang/tilrettelæggelse af undervisningsforløbet afgørende for elevens selvoverskridende læring. I ovenstående eksempel med fiskespisen, blev en alternativ tilgang, vejen til at ændre elevens smagspræferencer. Udover dette, blev således en grundlæggende læring skabt for elevens videre styrket selvfølelse/selvtillid ift. at turde overskride grænser.

 

Afsluttende refleksion: På baggrund af Helle Brønnum Carlsens erfaringer ift. æstetiske madvalg, madoplevelser og dertil referencerammer indenfor institutioner m.fl. og sidst men ikke mindst store engagement indenfor gastronomiens verden, igangsættes virkelig mange refleksioner indenfor læring i hjemkundskabsfaget.

Umiddelbart, da jeg først stødte på spørgsmålet om hvorvidt faget rummede læring, var jeg ikke det mindste i tvivl. Straks florede tanker omkring de forskellige energistoffer rundt i mit hoved, dernæst at faget selvfølgelig praktiserede læring ift. at kunne tilberede et måltid – ihvert fald et par frikkedunser. Efterfølgende skærer det nu lidt i mit hjerte at måtte indrømme, at jeg faktisk først såede tvivl omkring dybereliggende læring i faget. Altså, skulle jeg blive et bedre eller kløgtigere menneske af at kende til proteinindholdet i et æg – eller af at kunne tyde varedeklarationen bagpå bearnaisepakken?

- Heldigvis er jeg nu kommet på andre tanker og er ikke det mindste tvivl. Hjemkundskab er så ufattelig meget mere end blot at lære at skrælle en kartoffel og bage en sandkage.

Helle Brønnum Carlsen har i sin bog ”Mad og æstetik” givet mig et utvivlsomt lærerigt indblik i de dybereliggende aspekter i faget Hjemkundskab. Hertil har jeg draget så uhyrlig meget brug af Lotte Holms refleksioner fra bogen ”Mad, mennesker og måltider”, hvor emnet ”selvoverskridelse” har optaget mig meget.

Dette begreb behandler i mine øjne overfladeelementer som er nemt genkendelige for de fleste af os, såsom: Hvordan lærer jeg lille Knud Ingolf at spise frisk ananas? Men dernæst stikker det simpelthen af – og hen til alt det sjove og LÆRERIGE.

Dette begreb behandler hverdagens umiddelbare problematikker, men ligeledes dybereliggende aspekter, som hele menneskets tilgang til livet og hvordan vi kan arbejde med os selv og andre ift. at opbygge mod og turde tage nogle bevidste/nogle gange ubevidste valg, der fører os andre steder hen i livet.

Når vi som undervisere formår at udruste/lære lille Knud at forholde sig til at spise frisk ananas, så formår vi jo samtidig at signalere en vigtig grundlæggende og uundværdlig læring – en læring hvert menneske bør kende til og kan blive rigere af at kunne handle på. Formår vi at overskride grænser – hvad enten de er pakket ind eller afsløret fra start af (løg i frikadellerne/æstetisk oplevelse ved løg), så opnår eleven en læring, der handler om at turde at tage nogle valg – også selvom man ikke ved hvad de bringer. Lærer eleven at overskride sine grænser, så er der god mulighed for at han anlægger denne kvalitet med rødder, således at han adopterer selvfølelsen om, at turde overskride egne grænser med sig videre frem. Netop dette, er i mine øjne en livsvigtig læring, der blot skabes ud fra en passioneret lærer samt et struktureret undervisningsforløb der tilgodeser elevens aktive indsats!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selvoverskridelse/gendigtning

·         Opgave: Opstil et forsøg til undervisning, hvor der er fokus på arbejdet med gendigtning og selvoverskridelse.

·         Litteratur:

Helle Brønnum Carlsen: Mad og æstetik, kap. 1, 2 og 3 (Jeg anbefaler også at læse kap. 4)
Tone Saugstad: Sundhedspædagogik for praktikere, kap. 2
 

”Mad betyder noget, og det ”noget” bestemmer, afhængigt af den kulturelle kontekst, om vi kan lide den eller ej” (Carlsen, 2011)

I dag synes der i den danske folkeskole at tendensere en udbredt tilbøjelighed, til at måtte stille sig egenrådigt kritisk overfor måltidets smagsdiversiteter – dette er ikke mindst en aktuel problemstilling i faget hjemkundskab. Joh, mon ikke det er sket for os alle, at have stødt på nogle noget så kærlige rollinger, midt i vores elskværdige forberedelsesvirvar af en knaldhamrende smækker lækker laks, hvorefter en pibende lyd på os i øret klinger fra eleven: ”Ad… jeg kan altså ikke lide fisk. Fisk er bare for ulækkert”!

Dette er ifølge Helle Brønnum Carlsen, et problem der er mærkbart, men lige så håndterbart, såfremt vi søger løsningstilgangen: ”som lærer, læge, sygeplejerske e.l. kan man hverken kende til eller forandre andre menneskers registrering i sanseorganerne. Men man kan medvirke til at skabe forandringer i den konkrete, materielt bundne ramme, der lægges omkring måltidet og maden. Så i stedet for fx at arbejde med at lære andre at kunne lidt fisk pr. dekret (”Fisk er sundt, så spis det”) kan man lade fisken ”svømme” hen i nye omgivelser” (Carlsen, 2011, s. 25). Ovenstående cementerer en væsentlig pointe i smags-overskridelse hos hjemkundskabselever og efterlader mig således med refleksionen/problemstillingen:

·        Hvilken løsningstilgang muliggør selvoverskridelse hos den enkelte elev i faget hjemkundskab? Hvordan implementeres begrebet ”æstetisk kommunikation” i denne?

Metode: Jeg vil i dette skrift, søge rodfæste i begrebet ”den æstetiske kommunikation”, for at fremstille et bæredygtigt undervisningsforløb med udgangspunkt i selvoverskridelse hos den enkelte elev i faget hjemkundskab.

”… Jeg kan fx nærme mig et æble med henblik på at tilegne mig en viden om det. Jeg analyserer æblet for at forstå den tilblivelsesproces, dets ernæringsindhold, dets rester af sprøjtegifte, dets vægt og dens smagsmæssige balance mellem syre og sødme (…) Jeg kan så på baggrund af min viden om sprøjtegifte (…) forholde mig moralsk til, om jeg vil kunne forsvare at købe æblet eller ej. Denne tilgang tillader mig at dømme om godt eller dårligt, men den gør mig ikke klogere på at min lyst til at spise æblet eller ej.

Lysten – eller manglen på den samme- har jeg etableret gennem min dømmekraft og ikke via min moralske holdning. Hvis æblet er stødt, melet eller rynket, nytter det ikke noget, at det er økologisk eller dansk. Vores umiddelbare lyst styres af den særlige æstetiske kommunikation, der foregår i mødet med, her, æblet” (Carlsen, 2011, s. 23)

Begrebsafklaring af ”Æstetisk kommunikation”: ikke-logisk, nonverbal kommunikation, der er bundet i tid, rum og materialitet. Kommunikation opstår mellem maden og subjektet og påvirkes af de rum, de personer og den tid, der danner rammen for kommunikationen (Carlsen, 2011, s. 42):

”Alt formskabt intenderer eksempelvis en æstetisk kommunikation”.

Jeg ønsker i arbejdet med selvoverskridelse af mine elever, at skabe en positiv symbolværdi i mine elevers forforståelse af fisk. Det er vigtigt at holde sig in mente, at elevernes forforståelse lader sig præge af al den viden og erfaring de tidligere har tilegnet sig af fisk. Et udslagsgivende og såre simpelt eksempel kunne have sit islæt på hjemmefronten, hvor fisk muligvis ikke har været en spise, fordi det lugter så enormt grimt og bare smager som rådden kat: ”Man laver ikke mad som man ved familien ikke kan lide, det bryder med madens rolle som formidler af det harmoniske og kærlige familieliv” (Ekstrøm, 2012, s. 24). Fisk er således knyttet til den enkelte elevs helt personlige erfaring. Netop disse subjektive og individuelle erfaringer vokser med alderen og derfor er forforståelsen på det subjektive plan endnu større hos de ældre end hos de yngre mennesker. ”Yngre orienterer sig meget efter grupper og kan skifte smag, som de skifter social tilknytning. Hos ældre er det mere trægt. Netop derfor er smagsopdragelse og maddannelse ikke mindst et relevant pædagogisk område, når man har med børn at gøre, og arbejdet med børn og smag er en nødvendig del af uddannelsessystemet, hvis vi vil ruste børnene til livet” (Carlsen, 2011, s. 32)

I arbejdet med elevernes selvoverskridelse i faget hjemkundskab, vurderes det derfor som essentielt at arbejde med elevernes tidligere personlige erfaringer, som hidtil kan være præget af den oplevelsesmæssige dimension ved den æstetiske kommunikation. Mange børn bedyrer at de ikke kan fordrage fisk. Den æstetiske kommunikation er et virkemiddel til at skabe rum og virke i nyskabelsen af elevens smagspræferencer. Idet den æstetiske kommunikation er non-verbal, bliver lugten fx et givent redskab: ”En lugt er et lokkemiddel og er derfor en meget vigtig del af madens æstetiske kommunikation” (Carlsen, 2011, s. 38). Derfor bliver det essentielt i mit forsøg, først og fremmest at medtænke elevernes smagsudvikling samt proces i forløbet. Herudover kunne jeg som underviser eksempelvis forsøge at kreere en interessant fiskeret med uhyre lokkende duftspor, der indbyder eleven til at smage på retten.

Den æstetiske kommunikation påvirkes ydermere af de rum, personer og den tid der danner rammen for kommunikationen. Dette influerer eksempelvis på gruppeinddelingen af eleverne, hvor et kardinalpunkt bliver at formå at skabe trygge, sociale rammer, således at det bliver muligt at rette sin fulde opmærksomhed mod madens velsmag. Samtidig vil de positive sociale betingelser blive befordret ved nydelsen og følelsen af fællesskabet omkring måltidet. Dernæst formulerer Brønnum Carlsen: ”omvendt kan det gyldne lys fra en solnedgang, udsigten over vandet, duften af marehalm fra klitten og det salte strejf fra havet få selv en beskeden frikadelle til at smage som en kongeret. Hvis man beder nogen – uanset om det er børn eller voksne – om at tegne, hvad de forstår ved et skønt måltid, er lokalets og bordets arkitektur altid fremtrædende” (Carlsen, 2011, s. 58). Her kunne det påtænkes at bedyre hver gruppe af elever, at skulle skabe et indbydende bord, hvor det er oplagt at drage nytte af tværfagligt samarbejde med eksempelvis faget Design/Håndarbejde.

I det følgende opstilles et forsøg til en undervisning, hvor der er fokus på arbejdet med elevernes selvoverskridelse:

Fag: hjemkundskab

Tema: selvoverskridelse

Virkemiddel/redskab: æstetisk kommunikation

Målgruppe: 6-7 klasse

Måltid: tilberedelse af fiskefrikadeller, da det håndværksmæssige evner eleven godt – en fars er arbejdsvenlig og eleverne kan derfor med fordel tilberede retten. Dernæst er de et godt bud på en fiskespise, som nemt ville kunne inkorporeres i hjemmet og ligeledes blive et sundere alternativ til de almindelige frikadeller, i tilfælde af at eleven selvfølgelig ønskede dette. (Opskrift: 125 g. torskefars, 200 g. laksefars, 1 lille løg, 2 forårsløg, 1 æg, 3. spsk. Mel, 1 dl. Mælk, salt og peber. Farsen hakkes fint og røres sammen med de øvrige ingredienser. Det bliver en lind fars. Lad evt. farsen hvile ½ time, inden sættes som frikadeller med en ske, på en pande med en neutral olie. Steges til de er flot lysebrune). (Jensens madblog, 2013).

Virkemidler: udover opskriften, skal hver gruppe vælge en krydderurt, som de mener, vil kunne tilføre fiskefrikadellerne en særlig lækker duft, som skal være deres signatur. Krydderurten påtænkes at tilføre retten en ny og spændende smag, der skal udvikle elevens præferencer og ligeledes hjælpe dem til smagsoverskridelse.

Forforståelse: Tværfagligt samarbejde med faget: Natur/Teknik: Som et vigtigt led i arbejdet med elevernes selvoverskridelse, søges det at fremme denne gruppes forforståelse, for at skabe en interesse/forståelse for den udvalgte råvare. Det påtænkes, at eleverne arbejder målrettet mod et grundkendskab til laksen/torsken såsom kendskab generelle facts. Herudover kunne man i dette fag aflægge den lokale fiskeforhandler et visit eller ydermere selv stå for fangsten i en put & take-sø.

Derudover vurderes det som oplagt, at samarbejde med Design/Håndværk i forhold til at skabe rum og rammer for selvoverskridelsen. Dette kunne være i form af papirs klip af laks/torsk, udformning af servietter, bordpyntning mm. der vil kunne influere positivt på æstetikken i rummet.

I evt. foregående hjemkundskabstime, bliver det relevant at behandle/formulere teori om henholdsvis laks og torsk, således at eleverne opnår en forståelse af den positive symbolværdi fisk kan tillægges i dag. Ligeledes hvilke sunde egenskaber disse indeholder. Et oplagt redskab hertil, kunne være at arbejde med udformning af et spil.

Spil: Hvert medlem i en gruppe forbereder 5 spillekort, hvor der er opgivet 3 facts om enten laksen/torsken. Kun ét facts er rigtigt. Spillet sættes i gang efter hvert bord har serveret deres ret og tilsmagt denne

Æstetisk kommunikation/formskabelse: Fisken tilberedes som frikadeller, i stedet for oprindelig formskabelse. Dette fremmer en form som er velkendt og derved kan associeres til noget eleverne i forvejen har gode erfaringer med. Derudover fremhæves det som en væsentlig pointe, at tilberedningen sker via fiskefars, således at eleverne undgår en stillingstagen/afstandstagen til en evt. rå fisk der kræver en del overskridelse af grænser og som samtidig er med risici for at selektere elever fra.

Afslutningsvist, finder jeg det relevant at henvise til figur 9 i bogen "Mad og æstetik, side 85), der anskueliggør måltidet som glæde og nydelse - samt hvilke faktorer dette kan være forudsat.

·         Spiser vi alle den samme mad, eller jeg udenfor?

-         Den sociale, trygge ramme skabes gennem gruppearbejdet, hvor eleverne selv har fået lov at stå for sammensætningen. Derved sikres at alle elever indgår i en gruppe, hvorved et velkendt nærmiljø og gode sociale relationer er opfyldt, så ingen efterlades udenfor.

·         Syn, lugt, følelse, lyd og smag

-         Alle fire faktorer er til stede i det praktiske arbejde i køkkenet og ligeså ved tilsmagning af retten.

·         Hvem spiser jeg sammen med?

-         Se punkt 1.

·         Har jeg god tid når jeg spiser?

-        Den eneste faktor der er svært påvirkelig. Det ønskes selvfølgelig at kunne gennemføre undervisningsforløbet i ordentlige/optimale tidsrammer, således at tiden ikke bliver en negativ faktor.

·         Er det er rart sted jeg spiser?

-        Rummets rammer skulle gerne skabe fuld virke for æstetisk kommunikation, som blandt andet er garant for en dejlig atmosfære, hvorved eleverne kan nyde retten i en rar kontekst.

·         Ved jeg, eller lærer jeg om mad?

-        Dette er sikret gennem tværfagligt samarbejde og ligeledes behandling af teori i faget selv samt det hjemmelavede spil med tilhørende spørgsmål af eleverne selv.

·         Hvem har lavet maden?

-         Eleverne står selv for tilberedningen. Således påvirkes forhåbentlig motivation, interesse og selvoverskridelse.

·         Kan jeg genkende maden?

-        Eleverne har i denne øvelse brugt æstetisk formskabelse, med formålet at ændre fiskens oprindelige udseende til noget velkendt og associeret (frikadeller).

·         Fortæller maden nye eller gamle historier?

-         Dette måltid bør netop fortælle en ny historie som eleverne selv har været med til at skabe i kraft af deres eget forarbejde/forforståelse, tilberedning og ikke mindst signatur af retten. Retten skulle gerne efterlade eleverne med en følelse af en ny smagsoplevelse i nærvær/samarbejde med deres gode kammerater.

Afsluttende refleksion/perspektivering: Denne opgave har efterladt mig med en kolossal inspiration – overvældende og overraskende ift. teoriske belæg for at skabe selvoverskridelse hos hjemkundskabselever og ligeledes i udformningen af et tilhørende undervisningsforløb.

Det er væsentligt at forstå sig på begrebet ”æstetisk kommunikation”, hvilket har efterladt mig med håndterbare såvel nytænkende redskaber, til udførelse af måltider i praksis.

Dernæst fandt jeg et virkelig godt redskab i analysemodellen fra bogen ”Mad og æstetik” (figur 9), der anskueliggjorde vigtige faktorer, der går for ud for nydelse af et godt måltid hos den enkelte.

Dagens vigtigste lektie: ”mad skaber samvær”