Sundhedsbegreb: sundhed = fravær af sygdom samt en tilstand af psykisk, fysisk og socialt velbefindende.
Det er i dag så enormt svært, at italesættelse denne problematik: social ulighed i sundhed.
På mystisk vis, synes der at være en nutidig konsensus om, at fedme/overvægt samt italesættelsen af dette i et klasselokale i faget Madkundskab, er tabubelagt. Dog er det i dag så et markant samfundsmæssigt problem, at vi som aktører i dette fag, er nødsaget til at "finde" nogle potentielle handleredskaber i målet om, at undervise/danne eleverne i deres kostvaner og sundhed.
Rent praktisk, tog vi fat et virkelig essentielt sted: køkkenet!
Vi fik til opgave, at tilberede en og samme ret, dog i afskygningen af, hvilken social position elevens forældre havde. Dette var med udgangspunkt i blandt andet følgende:
Sociale forskelle i kostvaner: jo højere uddannelse, jo sundere fødevarer!
- Fedtindtaget er højere blandt de socioøkonomisk dårligt stillede, og der er tendens til lavere fiberindtag blandt disse. Frugt og grøntindtaget markant højere i de mere privilegerede (veluddannet) grupper.
Altså: Vi skulle tilberede en ret henvendt til to sociale positioner i samfundet:
Eleven med de økonomisk dårligt stillede forældre
Eleven med de veluddannede/høj social status - forældre
Team Herman, med Fru Hygiejne på holdet, valgte Frikadeller.
 |
Overvejelser: Svinefars med høj fedtindhold, få ingredienser samt en stegning i usædvanligt meget smør (disse valg er understøttet af teoretisk evidens).
Henvendt til Eleven med de økonomisk dårligt stillede forældre. |
 |
| Overvejelser: Laksefars med chili, koriander, kokosmel samt lime (valget her er begrundet ud fra en sund basisråvare (laks) samt tilvalg af grønt). Henvendt til Eleven med veluddannede/høj social status - forældre. |
Dagens vigtigste lektie: Vi valgte at stege vores laksedeller i olivenolie FORDI: det er den olie, som indeholder MINDST flerumættede fedtsyrer (og som dermed er MINDST sensible overfor påvirkningsfaktorer, hvilket skaber en fordelagtig kvalitetsvare - rigtig Miss Tønneskov?)
 |
| Vi undersøger indholdet af fedtsyrer i henholdsvis: olivenolie, rapsolie og solsikkeolie |
 |
| Fru Herman nørder den for fuld skrue... billedet er sendt om aftenen: |
 |
Aha, dog skal den opmærksomme Madkundskabfan være nøje opmærksom på, OGSÅ at kigge nøje på det mættet fedt. Hovsa, det kan herefter sammenlignes med intet FEDERE (bogstavelig talt) end smør.
|
Men "nørderiet" smitter... jeg stødte samme aften på denne tekst - og vil fremover have det i minde:
Rapsolie er Nordens nye Olivenolie. Ikke alene smager den fortrinligt,
men den er med sit høje indhold af enkelt – samt flerumættede fedtsyrer også et
af de sundeste fedtstoffer der findes. Rapsolie indeholder 6 gange så meget
omega-6-fedtsyre som olivenolie og menes af denne grund, at være et sundere alternativ. (Dog er det tvunget for det fulde overblik, også at analysere omega-3-fedtsyrer indholdet, da i dette tilfælde overgås af faktisk olivenolien!)
Rapsolien laves af afskallede rapsfrø og smagen minder meget om den
duft, der stiger fra blomstrende rapsmarker –bare mere nøddeagtig og med en
snert af græs. Rapsolien er velegnet i dressinger, bagværk, hjemmelavet
mayonnaise og til stegning og sautering ved moderat varme. Denne r samtidig fin
til bagte rodfrugter.
Herefter føler lidt highlights fra den gode Lotte Holm: Mad, mennesker og måltider - kap. 23
·
Tabel 23.1: 30 årige mænd og kvinder der er højt
uddannet, lever væsentlig længere end de lavt uddannede i denne gruppe =
perioden 1987-2009: uligheden i dødeligheden i Danmark blev næsten fordoblet
for såvel kvinder for mænd.
·
Den danske middellevetid er den laveste blandt
de mere højtstående OECD lande
· Nutidig sundhedspolitiske udfordring: at få danskernes forventede gennemsnitlige levetid, middellevetid, på højde med de lande vi sammenligner os med.
· Ifl. Analyserne er de 8 følgende sygdomme der bidrager mest til sundhedsbyrde; lungesygdom, hjertesygdom, demens, lungekræft, depression, alkoholafhængighed, hørenedsættelse, diabetes
Kostvaners betydning
ü Diabetes type 2 rammer i dag børn. For meget sukker. Medfører alvorlige følgesygdomme.
ü 4400 årlige dødsfald pga. for meget fedt samt for lidt frugt og grønt
Udviklingen i danskernes kostvaner:
1995-2008: klar forbedring med faldende forbrug af fedt (smør og margarine) samt stigende forbrug af frugt, grønt og kostfibre.
2003-2008: stadig et flertal i befolkningen, som ikke spiser i overensstemmelse med anbefalingerne for sund kost.
Sociale forskelle i kostvaner: jo højere uddannelse, jo sundere fødevarer
- Del konklusion:
Foreløbige analyser fra den nationale kostundersøgelse af udviklingen i de sociale forskelle i kostvaner siden 1995 tyder på, at alle uddannelsesgrupper syntes at have forbedret deres kostvaner i retning af anbefalingerne, men de sociale forskelle eksisterer fortsat og er ikke blevet mindre.
Årsager til sociale forskelle i kostvaner.
Uddannelse er den sociale baggrundsfaktor, der havde størst betydning for kostvanerne.
I alle uddannelsesgrupperne er mænd de mindst tilbøjelige til at bestræbe sig på at spise sundt.
2006: WHO udformet en European …. Hvori de understreger, at fedmeepidemien er en af de alvorligste udfordringer for folkesundheden i europæisk region.
Forklaring på ændringer i kostvaner:
- stigende udbud af fedt og sukkervarer (læskedrikke, slik og chokolade, pommes og fedt kød). Ligeledes er den fysiske aktivitet faldet markant med den stærke udbredelse af stillesiddende jobs. Hertil det digitale samfund, hvori computer varetager de unges fritid i stedet for fysiske aktiviteter.
Flere undersøgelser har påvist, at børns risiko for at blive overvægtige hænger sammen med forældrenes sociale position.
KRAM: kost, rygning, alkohol og motion
Oplysningskampagner har tendens til at nå de der er bedst uddannet – derved opnås sociale forskelle.
Side 361: Der forekommer tilsyneladende et paradoks, idet de faktorer, som har størst betydning for risikoen for hjerte-kar-sygedomme – KRAM faktorerne, tilsyneladende ikke spiller nogen større rolle, når fokus handler om social ulighed i sundhed.
John Lynch: relativ risiko – man sammenligner risikoen for sygdom eller død blandt en gruppe med lang og henholdsvis kort uddannelse.
Fokus på livsstilen betyder dog ikke, at man kan nøjes med at appellere til den enkeltes personlige valg. Som tidligere understreget, påvirkes den enkeltes valg igennem hele livet den sociale sammenhæng, man indgår i. derfor er det fortsat relevant at fokusere på nogle af disse faktorer, som kan påvirkes, når man vil gennemføre indsatser for sundhedsfremme og samtidig reducere social ulighed. Derved giver man grupper, som af forskellige grunde ikke lever op til anbefalingerne om en sund livsstil, bedre handlemuligheder i stedet for at stigmatisere dem.
Konklusion:
- Uddannelse er den sociale faktor, som har størst betydning for vanerne og risikoen for overvægt. Dette kan pege på den kulturelle kapital som væsentlig.
.JPG)
